Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Prester og Kirkesogn.
Hovedlandsdele. Fylkeskirkerne, hvor de fandtes, vare i Regelen
fra Olaf Tryggvesssns Tid, Hovedkirkerne eller som man kunde
kalde dem Tredjingskirkerne paa Oplandene derimod fra Olaf
den Helliges. Fylkeskirkerne bencrvntes ellers ogsaa med Navnet:
Hovedkirker.
Heredskirkerne vare de nceste i Rang. Bencevelsen har sin
Oprindelse derfra, at der i Regelen fandtes een saadan Kirke i hvert
Her ed (kerag) eller Underafdeling af Fylket, hvilken Kirke var dette
Hereds Hovedsognekirke. Men Navnet var ikke almindelig anvendt over
hele Norge; det havde egentlig hjemme i Viken, Gulathingsla
gen’) og vel ogsaa i de Fylker, som horte til Frostath ing sla
gen udenfor det egentlige Throndhjem (hranclneimr) eller
de otte thrsndiske Fylker. I Throndhjem selv fandtes nem
lig egentligen slet ikke dette Slags Kirker, da Fylkeskirkerne, i det
mindste i det her omhandlede Tidsrum, tillige vare Hovedsognekirker
hver i sit Fylke (eller maastee, hvor Fylket var deelt i to Halvfylker,
hvert med Fylkes-Rettigheder, — hver i sit Halvfylke), hvorimod alle
andre Kirker i Fylket betragtedes som Hsgendeskirker eller Anner
kirker til Fylkeskirken ;og i Eidsivathingslagen fandt uden
tvivl et lignende Forhold Sted, idet heller ikke der Heredskirker
ncevnes, men blot Hovedkirker, som modscettes Hsgendeskirker;
dog kan det maastee hende, at her Benevnelsen Hovedkirke underti
den har veret udstrakt til enhver Hovedsognekirke og saaledes indbe
fattet foruden Hovedkirken i hver Tredjing tillige de Kirker som an
densteds bencevntes Heredskirker I de Landsdele, hvor Benevnel
sen Heredskirker fandt Sted, der ombyttedes denne ofte med Benev
nelserne: Fjerdingskirker (fiul-slm^kii-liius) og Ottingskirker
(9ltl,nFBkirliiur) alt eftersom Fylket var deelt i Fjerdinger eller
Ot tinger, hvilken Inddeling oprindelig faldt sammen med Hereds
inddelingen. Dette gjcelder dog i Grunden kun om visse af de vest
lige Kystfylker, derimod ikke om Viken, hvor Benevnelsen He
redskirker udelukkende bruges om denne Klasse. Heredskirkerne
maa overhovedet betragtes som yngre end Fylkeskirkerne, frem
kaldte efterhaanden ved Christendommens videre Udbredelse og Grund
fcrstelse i Landet, da Behovet af flere Gudshuse ved den sterkere Sog
ning af Almuen blev mere paatrcengende nodvendig. De skrive sig
dog vist for en meget stor Deel allerede fra Olaf den Helliges Tid.
Heredskirkerne byggedes og vedligeholdtes af vedkommende Hereds-
Almue.
Hsgendeskirkerne vare de sidste i Rang. Navnet betegner
’) N. g. L. I. 8, 9, 344, 345. ’) N. g. L. I. 135. ’) N. g. L. l. 388,
389, jfr. Munch I. 2. S. 635. «) N. g. L. 1. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
