Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Fyrste Tidsrum.
sit Sted i). Paa denne Maade kom naturligviis Sognepresten i det
strengeste Afhcengighedsforhold til Kirkeejeren. Endelig, hvis Kaldet
ikke besattes paa en af disse tyende Maader, saa stod endnu en tredie
Bescettelsesmaade aaben. Kirkeejeren sluttede nemlig en ordentlig Leie
kontrakt men en prestviet Mand om at forestaa Kirken somLeie
prest (leiFuprestr). I dette Fald fluttedes Leien kun paa eet Aar
ad Gangen, hvilket da gav Anledning til idelige Omskiftninger og
Flytninger. I hvilketsomhelst Fald af disse blev Prestekaldet en Ind
tcegtskilde for Kirkeejeren, der selv tog hvad Overflud der blev af
Kaldsindkomsterne, naar der var ssrget for Kirkens Vedligeholdelse og
Prestens betingede Lonning. Dette Forhold blev staaende ved Magt
gjennem hele det Tidsrum, vi nu have gjennemgaaet, ja strakte sig,
som senere stal sees, endog langt ud over dette. At under saadanne
Omstcendigheder de islandske Prester oftest maatte erholde et saare
verdsligt Prceg er let at begribe, hvorimod det er at forundres over,
at saa mange af dem desuagtet kunde vedligeholde et Ry for theolo
giste Kundstaber, som de virkeligen synes efter Tidens Forholde at have
fortjent. — Af det anfsrte sees, at Forskjellen mellem Presternes Stil
ling i Norge og paa Island vcesentligen laa deri, at Kirkerne i Norge
for den allersterstc Dccl vare vedkommende Sognemenigheders Ejen
dom, medens de paa Island alle vare enkelte Mcends Ejendom, hvilke
til dem havde Kaldsret.
De Kundstaber, der fordredes for at kunne opnaa Prestvielse og
siden blive Sogneprest, vare ligesaalidt i Norge, som andensteds paa
den Tid betydelige eller dybtgaaende. Fcerdighed i at lase, en Smule
Latin for de kirkelige Formularers og Venners Fremsigelse i dette
Sprog, Kjendflab til Kirkens Hovedlcerdomme i den Skikkelse, hvori
de vare af Paven stadfcestede, for deri at kunne undervise Lcegfolket,
Sikkerhed i Udforelsen af Gudstjenestens Skikke og Sakramenternes
Meddelelse, og endelig saamegen kalendarisk Kundstab, som behsvedes
for rigtigen at tilsige Festdage eller Messedage og Faster, hvilket hsrte
med til Sogneprestens Embedsfiyldighed, — dette var det Hele, som
strengt taget udfordredcs for at indtrcede i det prestelige Kald, og som
vist nok ovenikjsbet, iscer i Christendommens fsrste Tider, fordredes og
maatte fordres med megen Skaansel. Disse Kundstaber erholdtes ved
Underviisning deels — og det iscer i de Eldste Tider — af Viskop
perne selv, deels af de dygtigere blandt Presterne, ihvis Hus
da Lcerlingerne opholdt sig, og under hvem de i sin Lceretid gjorde
Tjeneste i Kirkens lavere Grader. Om faste Skoler til Presternes
Dannelse allerede i dette Tidsrum have vceret oprettede ved Norges
Bisiopsstole, er uvist, om end langtfra ikke usandsynligt. De vordende
l) Asld. isl. Chr. c. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
