Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Klostere og Klosterfolk.
i Norge indtil Midten af det 12te Aarhundrede. Men ved Siden af
dette Klerus i strengere Betydning, havde ogsaa Norge, som oven
for viist, allerede fra Begyndelsen af det I2te Aarhundrcde erholdt en
Klostergeistlighed eller Ordensgcistlighed. Dennes, oprin
delige Kald var, som bekjendt, ikke egentlig at indtrcede i noget bestemt
kirkeligt Embedsforhold, eller i de almindelige kirkelige Grader; men
den skulde ved et afsondret, strengt Liv, under idelig Andagtsovelse og
Selvbetragtnmg, ved rene Seder og Selvopoffrelse strcrbe at vinde
Guds serdeles Velbehag og tjen? sine Medchristne til et lysende Erem
pel i alle christelige Dyder. Den dannede intet i sig afstuttet Heelt,
men bestod af forskjellige, indbyrdes uafhengige Samfund, der hvert
for sig var underkastet visse Regler (reZ-uIW), der altid indeholdt en
Skjerpelse af de almindelige Kirkelove og en foroget Strenghed. Der
for benevntes Medlemmerne overhovedet: re^ul^res. Regelbundne; og
da deres ovrindelige Maal meer var egen Fuldkommengjsrelse ved
Afsondring fra den ovrige Verden, end kraftig umiddelbar Indvirk
uing paa denne, saa bencevntes i Modsetmug til dem de Geistlige,
hvis Virksomhed i Egenfkab af Kirkens Tjenere meer var rettet mod
det Idre: Ba:oulur6s eller Verdsliggeistlige. Denne Adskillelse og de
dermed forbuildne Benevnelser vedbleve, skjsnt i Tidens Lsb Regular-
Geistlighedeus Aaud og Stilling betydelig forandrede sig, og i visse
Henseender nermede sig Secular-Geistlighedens, medens paa den an
den Side ogsaa denne laante adskilligt af hiins Indretninger.
Klosterlivet var paa en Maade udsprunget af Eneboerli
vet; men dette var allerede traadt i Vaggrunden, da Christendommen
naaede Norge, og kommer her saagodt som slet ikke til Syne. Klo
stervesenet derimod vandt ogsaa for Norge sin Betydning, fkjontmaa
fiee sammenligningsviis mindre end for de fleste andre Europas Lande.
Det laa forovrigt i Indretuingens Natur og den Afsondring fra alt
Verdsligt, som var saa ner forbunden med dens Grundidee, at det en
kelte Folks Ejendommelighed her kun svagt kunde fremtrcede. Den for
en vis Klosterorden bestemte Regel maatte strengt selges af Ordenens
Medlemmer, i hvilket Land eller blandt hvilket Folk de end befandt
sig. Her fandt ei de Tillempninger Sted, som med Secular-Geistlig
heden ofte vare nodvendige med Hensyn til den verdslige Samfundsor
den og de crldre verdslige Love, og som gave Anledning til seregne
Christenretter for de enkelte Lande, ja i Norge for de enkelte Lands
delc. De eldre norske Christenrctter, der hvilede paa en Overeens
komst mellem Biskop og Landsfolk, berore derfor slet ikke Klostervese
net, og af dem er saaledes ingen Ovlysning at hente om dets Stand
punkt i Norge. Derimod vil en kort Oversigt over Klostervesenet i
Almindelighcd i det romerff-katholste Europa paa den Tid, hvorom her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
