- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
185

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

185
Klostere og Klosterfolk.
andcn indbyrdes Vrsdre etter Sostre. De bare eens Dragt, spiste
ved eet Bord og sov i Regelen i eet Vcerelse. Dragten var simpel
for begge Kjsn: en fodsid Kjortel med Hcette, og en Kappe at bcere
udenovcr, naar de vare ude; derhos for Nonnerne en ttetstuttende Hue
og Slor. Munkene havde raget Isse, Nonnerne kort afklippet Håar.
Ethvert Klosters Forstander eller Forstanderste valgtes almindelig as
og blandt Medlemmerne, bestyrede Klosterets Ejendomme, optog nye
Medlemmer, paasaa Regelens Overholdelse, underssgte sine Underord
nedes Forhold og bestemte Straffen for deres Forseelser overeensstem
mende med Regelens Bydende. Paa visse Dage i Ugen samledes
alle Medlemmerne til et saakaldet Kapitel (oapitulum) for at hore
Forstanderens Bestemmelser og Domme. Sin Forstander skyldte de
übetinget Lydighed ligesaavel som Klosterregelen, for hvis Overholdelse
han ncermest var ansvarlig. Forsaavidt dannede ethvert Kloster saa
at sige en liden monarchisk Stat. Men paa den anden Side skulde
det egentlig staa under et Slags Overopsyn af den Biskop, i hvis
Bisiopsdomme det var beliggende. Enhver Klosterforstander eller Kloster
forstanderste skulde hoitideligen og med Velsignelse indscettes af vedkom
mende B isk o p og kunde ogsaa i nogle Ordener under visse Omstcendighe
der afscettes af ham. Imidlertid var denne Afhcengighed ofte kun til i Nav
net. Saare hyppig var det Tilfcclde, at Paven af sin Magtfuldkommenhed
fritog, eller som det kaldtes erimerede visse Klostere fra den biskop
pelige Overmyndighed, saaledes at Bistoppen af denne i Grunden kun
beholdt den ceremonielle Indsatttelsesret, hvorimod saadanne Klostere
for ovrigt paa en Maade stode umiddelbart under Kirkens overfte Ho
ved, og deres Forstandere saa at sige vare Vistopperne sideordnede i
Rang. Flere Klosterordener vare desuden ved selve sin indre Organisation
i Virkelighed erimerede. I nogle Ordener havde nemlig alle didhen
horende Klostere en styrende Centralmagt i et almindeligt Ordenska
pitel (egpitululn generals), som igjen kunde vcere forskjellig dannet,
men oftest bestod af samtlige eller de vigtigste til Ordenen horende
Klosteres Forstandere. I andre Ordener erkjendtes alle Klosteres Af
hcengighed af eet eller flere Moderklostere. I begge Tilfcelde var den
biskoppelige Overmyndighed ikkun en Skygge. Disse Omstcendigheder
frembragte meget ofte et spcendt Forhold mellem Klosterordencrne og
Biffopperne. Ikke heller var det sjcrldent, at der mellem Klosterorde
nerne indbyrdes fandt et Korporationsnid Sted, der kunde fremkalde
hoist forargelige Optrin.
Forstanderen for et Munkckloster bencevntes forskjellig i
de forskjellige Ordener: Abbed («dbas, aboti), Prior, etter sjceldnere
Prcepositus. Abbednavnet var i dette Tidsrum det almindelig ste
og det som mcdforte den hoieste Rang ; Abbeden gik nemlig i Rang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free