Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Forste Tidsrum.
ncest efter Viskopperne. En Abbed havde gjerne som underordnede
Embedsmomd i sit Kloster en Prior, en Subprior og en Sacri
stan, hvilken sidste var Klosterets Seglbevarer og Skatmester. Naar
i Ordener, som ellers havde Abbeder, et Kloster bestyredes asen Prior
som Forstander, da tilkjendegav dette som oftest, at Klosteret kun be
tragtedes som en Filialafdeling af et Abbedi. Men der var forresten
ogsaa Ordener, hvori Abbeder ikke fandtes, og der indtoge Priorerne
disses Plads. Forstandersken for et Nonneklosterbencevntes:
Abbedisse (gt)b9lisß3, paaNorst: gddg^ii,) eller P ri o rinde (priu
risLi,). Til Medhjcelper i Bestyrelsen af Klosterets okonomiske An
liggender havde hun en Geistlig, der af Klosteret udvalgtes med
vedkommende Biskops Samtykke, og som bencrvutes: Prior eller
Provisor, Naadsmand (i-Nsjsmagl-). Det var ellers en Folge
af Sagens Natur, at Nonneklostrene i Almindelighed vare den bi
skoppelige Myndighet» strengere underordnede end Munkeklostrene.
Ethvert Kloster havde sin sceregne Kirke, og til at bessrge
Gudstjenesten i denne var ansat en Prest med underornede kir
kelige Tjenere. Presten valgtes i Almindelighed ved hvert enkelt
Munkekloster, ligesom og de underordnede Kirketjenere, af og blandt
Klosterets egne Munke. Da imidlertid blot i ganske faa Ordener
prestelig etter i det hele kirkelig Ord ination fordredes for dens
Medlemmer, og folgelig selve Kloster-Forstcmderen kunde vare en
Mand, der ikke var viet til nogen af Kirkens Grader, saa blcve i Al
mindelighed i ethvert Kloster nogle af Munkene udseede til at mod
tage den for Gudstjenestens og de egentlige kirkelige Forretningers Ud
forelse nodvendige Ordination af vedkommende Visiop. Nonneklo
strene havde ogsaa hver for sig sin sceregne Prest, der var Nonnernes
Sjcelesorger. Ogsaa han kaldtes af Conventet d. e. Klosterforstan
derskcn og Klosterets Nonner; men Biskoppens Indfiydelse gjorde sig
dog vist not her i Almindelighed meer gjceldende ved Anscettelsen, end
Tilfcelde var med Munkeklostrene.
I Klostrene var der ellers foruden de egentlige Munke og Non
ner en Decl Lcegbrodre og Lceg fostre (lratres convsrsi, «ororeil
eonversN), hvilke ei havde astagt Klosterlofte. Dette var Lcegfolk,
som enten havde taget Tjeneste ved Klosteret, eller som for Penge
gave sig derind for at nyde en anstcendig Pleie og derhos erhverve
sig en Delagtighed i den guddommelige Naade, som scerligen tcenktes
at hvile over det hellige Sted.
Hvad her er sagt om Klostrene i Almindelighed gjcelder da og
saa de norske Kloster e. Den Skik som i Udlandet fordetmeste var
raadende, at ethvert Kloster valgte sig en verdslig Hovding til Bestptter
Ollvuoutus), synes i Norge at have vcrret übekjendt. Her ansaas, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
