Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Forste Tidsrum,
og stiftede ved Munkekolonier fra England imod Tidsrummets Slut
ning, nemlig det fsrste 1146 og det andet 1147. -
Klostervesenet var saaledes endnu kun i sin Barndom inden den
norske Kirke; Klostrene i selve Norge vare kun 8 i Tallet, og ingen
af dem, saavidt man kan skjenne, sterkt befolkede. Sit Underhold
havde de vcesentligst af det Jordegods, som ved deres Stiftelse til
lagdes dem, vel iser af Kongerne og vedkommende Viskopper ’).
11. Kirkens religisse Skikke havde allerede i det her om
handlede Tidsrum fra en oprindelig Enfoldighed udviklet sig til et
kunstigt System, paa hvilket for den hele vestlige Kirkes Vedkommende
dens synlige Overhoved, den romerske Biskop, havde trykket sit Segl.
Derved vare alle yderligere Forandringer gjorte afhcengige af hans
Bestemmelse eller Stadfestelse, i det de enten paabsdes ved umiddel
bare pavelige Decreter, eller vedtoges paa almindelige, under Pavens
Forsede og Indstydelse afholdte Concilier eller Kirkemoder. Hvor
en vis Folkekirke kunde gjennem en celdre, uafhcengig Tradition have
vedligeholdt enkelte afvigende Skikke, der var det Gjenstand for Pa
vens ivrigste Bestrebelser at faa disse udryddede eller omformede i
det egte romerske System. Forsigtig Statsklogt kunde undertiden i et
eller andet Land fremkalde en Opscettelse af Systemets strenge Gjennem
forelse; men dette var fra Pavens Side kun en midlertidig Efter
givenhed, der snarest muligt igjen maatte vige til Fordeel for den
kirkelige Eenhed, saadan som den af Paven opfattedes og paa
tvanges den ham underordnede Christenhed. Tiden for det pavelige
Enevcrldes Gjennemforelse i hele den romersk-katholske Kirke ncermede
sig allerede med sterke Skridt, og Kirke-Leren saavel som Kirke-Skik
ken var allerede saagodt som underkastet Pavens vilkaarlige Censur.
Under saadanne Omstcendigheder kunne vi ikke vente i det forliggende
Emne at sinde vesentlige eller endog blot sterkt ioinefaldende Ser
egenheder for den norske Kirke; det allermeste, som vi her komme til
at afhandle, tilhsrer den romerske Kirke i dens Almindelighed paa
det Standpunkt, den indtog ved det 12te Aarhundredes Vegyndelse,
ved Aar 1100.
Den norske Kirke antog de samme Sakramenter, som paa den
Tid vare antagne i den almindelige romerske Kirke. Endskjsnt hver
ken Navnet sgei-gmentum eller noget tilsvarende norskt Navn findes
i de eldste norske Christenretter, saa betegnes de dog enkeltviis som
anerkjendte. De vare, som vides, under Katholicismen syv, nemlig:
Daab (ti9ptißlnuß), Confirmation (eonlii-mgtio), Nadvere(«ucng
rislig), Kirke bod (poenitentia), Ord in ati on (urllo, oi-llinutiu),
>) Om Klostergeistligheden og Klosterne s. Lange: De norske Klosteres Hist. i
Middelalderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
