- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
189

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

189
Sakramcnternc.
Egteskab (matrimonium con^u^ium), og den sidste Salvelse
(unotio 6xts6mn). Men i det her omhandlede Tidsrum var neppe
endnu hiint Tal fuldkommen lovbestemt i Kirken, ligesom i det Hele
Vegrebet: Sakrament endnu var noget svoevende.
Da ab en (Norsk: Bkirn eg. Renselse) omfattede to Handlinger:
Betegnelse med Korsets Tegn (pi-ima Norsk: pi-im
«Fnin^), og den egentlige Daab. Korsbetegnelsen gik forud
og foretoges med Chrisma eller Olie indviet as Bisioppen. Daa
ben foregik ved tregange gjentagen Neddypning i Vand, der var ind
viet med Korsets Tegn, og idet den scedvanlige Daabsformular blev
ftemsagt: leg dsber dig N. i Navn Faders og Sons og Hellig
aands." Overssning kunde til Nod trcrde i Stedet for Neddypning,
liaesom Spyt for Chrisma. Ethvert Barn skulde vcere dobt inden
en vis, i Christenretten opgiven Tid ; dsde det uden Daab, maatte
det som hedensk ikke begraves paa Kirkegaarden, eller i viet Jord.
Daaben betegnedes derfor i Christenretterne som Hcevning fra He
dendommen" (kalning- «r neisnum 6omi). I Regelen siulde Daaben
forrettes af vedkommende Sogneprest og i Kirken. I Nodstilfoelde,
hvis Barnets Liv svcevede i Fare, kunde den dog foregaa hjemme
eller andensteds og udfores af hvilkensomhelst, der var kommen til nogen
lunde Skjels Aar- og Alder, dog af Mand heller end af Kvinde, og
kun i hoieste Nod af selve Faderen eller Moderen paa Grund af det
aandelige Slcegtsiab (FuSsivigr), i hvilket disse derved kom til hin
anden, et Forhold, der ester den almindelige Regel gjorde deres eg
tesiabelige Samliv for Fremtiden utilladeligt. Derfor paalaa det
Enhver, som var tolv Aar gammel, at kunne Daabsformularen. Saa
dan Hjennnedaab siulde imidlertid, hvis Barnet levede, stadfestes af
Presten, dog uden gjentagen Neddypning i Vand. En Mand og en
Kvinde siulde holde Barnet til Daaben, hvilke derved indtraadte i et
aandeligt Slcrgtsiab (co^nntw spirituslis, Norsi: g-uZsivigr) ikke alene
til Barnet, men ogsaa til den, som forrettede Daaben, og til hinanden
indbyrdes. Det holdtes udentvivl allerede fra Christendommens forstelnd
gang i Norge for Faddernes Skyldighed at ssrge for, at Barnet sna
rest muligt lcrrte Troesartiklerne (t^redo) og Fadervor (kater noswr),
hvilket ligcsom ogsaa Daabsformularen Enhver dsbt i Regelen siulde
kunne, naar han var tolv Aar gammel. Den hedenske Udscettelse af Born
med Foroeldrenes Raad blev naturligviis i den christne norske Lov
forbuden, dog i den forste Tid, som det lader, ja muligen gjennem hele
dette Tidsrum, kun under en Bod af 3 Mark, senere under Fredlos
heds Straf. Et Slags Udsatttelse af rene Vanstabninger tillades
dog endnu ide crldste norsie Christenretter. Hvis saaledes ester den
gamle Gulathings Christenret et Barn fsdtes saa vansiabt at Ans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free