Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Gudstjenesten.
ved Non d. e. omtrent Klokken 3, og vårede til Mandags Morgen i
Otten d. e. ogsaa omtrent Klokken 3. Hvo som foretog sig noget
Arbeide i denne Tid skulde i Regelen straffes med Boder til Biskoppen.
Helligdagene udenfor Sondag opregnes ogsaa i Christenretterne, og
de ere allerede i dette Tidsrum mange, skjent der siden blev flere. De
vare af forskjellig Betydenhed, idet Helgen ved nogle af dem begyndte
den foregaaende Dag, ligesom Tilfcrldet var med Ssndagen, ved andre
derimod ikke strakte sig udenfor selve Dagen. Arbeide paa hine straf
fedes ogsaa med sterre Boder end Arbeide paa disse. Foran de aller
stsrste gik en kortere eller lcrngere Faste ’). Forresten ansaas Hellig
dagene selv som Glcrdesdage, paa hvilke, udenfor Gudstjenesten, Glcede
og Lystighed intet Anstsdeligt medfsrte. De celdste Christenretter gjorde
det endog til Pligt — som allerede forhen er berort — at feire de
stsrste christelige Hoitider f. Er. Julen med Gilder, der fik Offent
lighed og en foroget Hsitidelighed derved, at flere Vender forenede
sig til deres Afholdelse, ligesom forhen ved de hedenske Offergilder,
og under dem mindedes Christus og Helgenerne i sine Skaaler. Saa
danne Gilder ved Jul og Allehelgensmesse omtales i den gamle
Gulathingslovs Christenret under Navnet olg-ers d. e. Anstilling af
Drikkelag, og Met, heder det, fkal signes Christ og St. Maria til
Tak, til gode Aaringer og Fred" I Frostathingslovens Christen
ret omtales et lignende Gilde ved lonsmesse under Navn aflonsmes
se-Vl’). Undladelse strassedes med Beder til Viskopven.
I den ncermeste Forbindelse med Kirketjenesten stod Processio
ner eller geistlige Optog. Af disse lcegger allerede de celdste norske
Christenretter megen Vegt paa een, nemlig den som skulde sinde Sted
aarligen paa Christi Himmelfarts Dag, eller som den ogsaa
kaldes: den hellige Thorsdag (lielZl horsclaFr), og de tre ncest
foregaaende Dage. Da skulde efter almindelig Kirkestik hver Prest
gaa med Kors og brcendende Kjerter foran sig, under Bonner og Ud
stcenkning af Vievand, omkring sin Kirke og dens Kirkegaard, ledsaget
af hele den forsamlede Menighed; ligesaa vandrede enhver Husbonde,
fulgt af Familie og Tyende med Korset omkring sit Hus, og over sin
Ager og Eng, nedbedende Guds Velsignelse over sin Ejendom. Af
denne Skik sik disse Dage af vore Forfcedre Navnet: Gangdagar
d. e. Processionsdage.
De lovbestemte Faster ere i de gamle norske Christenretter de
almindelige: 1, Langefasten (lan^a lasta), der vårede i spv Uger
nemlig fra Askeonsdag indtil ferste Paastedags Morgen. 2, Kva
temberfasterne (^mbi-ucla^ai-), der vare fire om Aaret, hver paa
!) N. g. L. I. 9—li, 138—143, 348—350, 377, 379. 2) N. g. L. l. 6.
’) N. g. L. l. 137.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
