Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Ferste Tldsrum.
hegnet. Med Begravelsen var almindelig forbunden et Gjestebud eller
Arve sl (erliol, ersgacil), hvorved den Afdsdes Arving tog Arven
efter ham i Besiddelse. Dette holdtes almindelig enten paa den sy
vende eller paa den tred iv te Dag (paa Uge- eller Maanedsdagen)
efter hans Dsd. Skikken var nedarvet fra Hedendommen. Den
gjordes christelig derved, at Arvesllet tillige betragtedes som, eller
forbandtes med et Sjcelesl Oawu!), et Gjestebud for den Afdsdes
Sjcrl, der altsaa var forenet med kirkelige Forbsnner for denne. Naar
Gjestebudet var af sidste Beffaffenhed, da var det Sogneprestens Em
bedspligt at vcere tilstede derved, og da skulde Presten og hans
Kone sidde i Hsiscedet" ’). Saa lovligt ansaa man endnu dengang
i Norge Presternes Egtestab for at vcere.
I den ncermeste Forbindelse med Kirkens religisse Skikke stod
ifslge den Tids Love tyende Retshandlinger, nemlig Eden (eisr) iscer
Ren sel ses Eden, og Gud sd ommen (Fuikkil-sljr 3 : Gudsrenselse,
Renselse fra Beskyldning ved Guds Hjcelp); begge vare nemlig byg
gede paa en religiss Anstuelse og foretoges ved Kirkens og dens Em
bedsmcends Bistand, og den sidstncevnte derhos under Kirkens umiddel
bare Opsyn og Ansvar.
Eden aflagdes, forsaavidt den var Nenselsesed, i Kirken, og i
ethvert Tilfcelde med Haanden paa en Vog, indeholdende Guds Ord,
hvad enten det nu var Bibelen, eller Evangeliet, eller Messebogen,
eller paa Korset, eller paa en eller anden Helligdom (f. Er. Skrin
med Helgenlevninger). Det forste var det almindeligste, og en saadan
Ed kaldtes Bog- Ed, dokgreisr Den Eldste christelige Edsfor
mular synes at have vceret den : Hjcelpe mig Gud i dette som i hiint
Lys!" 3). Senere var den fslgende: Dertil lcegger jeg Haand paa
den hellige Vog (eller paa Helligdommen), og det skyder jeg til Gud
at 0. s. v. — — Gud vcere mig huld om jeg siger sandt, vred om
jeg lyver" For Meened var i den celdre Christenret en stor Bod
fastsat 5).
Af Gudsdomme omtales kun tyende i de gamle norske Chri
stenretter som gjceldende ifslge Loven, nemlig : Icernbyrd (Mnbui-sr)
og Kjedeltag (ketjllgn^, keliitgk)
Icernbyrd, eller rettere Prsven med det gloende Icern, foregik
paa to Maader. — Den almindeligste, som Lovene egentlig forudscetter,
og som ncermest svarer til Navnet Icernbyrd, var, at den, som stulde
rense sig fra en Beskyldning, bar i sin Haand et gloende Icern et
vist Antal Skridt, hyppigst ni. Naar han ved Maalet havde bort
’) Om Begravelse: N. g. L. I. 13—15, 135, 136, 345, 390—392. «) N. g.
L. I. 18. 2) Islands Graagaas. «) zy. g z z 264, li. 30. °) N.
g. F. I. 17. «) N. g. L. I. 20, 152, 318, 376 o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
