Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Ed og Gudsdomme. Kirkestyrelsen.
kastet Icrrnet, blev Haanden strar forbunden, og Vaandet forseglet.
Efter tre Dages Forlsb aabnedes Forbindingen, og fandtes da Haan
den uskadt, ansaas den Beskyldte frifunden, i modsat Fald Beskyldnin
gen mod ham bevist, begge Dele ved Guds egen Kjendelse. — Den
anden Maade var, at den, som skulde rense sig, gik med bare Fsdder,
over et vist Antal, almindelig ni, gloende Plogjcrrn. Naar han var
kommen til Enden, kastede han sig i en opredt Seng, og efter tre
Dages Forlob undersogtes hans Fodder. — Proven skulde paa Landet
foregaa i vedkommende Fylkeskirke eller Hovedkirke, og i Byerne ved
en bestemt dertil udseet Kirke. Den ved Kirken ansatte Prest forrettede
den nsdvendige Tjeneste ved Prsvens Udfsrelse, og under hans nsie
Tilsyn forberedte den Beskyldte sig flere Dage forud til Proven ved
Faste og Bonner. Den samme Prest havde at lose Bindet og med
andre tilstedeværende geistlige Vidner bedsmme, hvorvidt Haanden
eller Fodderne vare uskadte.
Kjedeltaget bestod deri, at den Beskyldte optog med blottet
Arm en Steen af en sydende Kjedet; var Haanden uskadt, var han
frifunden. Denne Prove synes efter Christenretterne at have vcrret
iscrr for Kvinder, og mest i Tilfcelde af Beskyldning for Trolddom.
Begge Slags Gudsdomme ere upaatvivlelig indfsrte til Norge
med Christendommen, og ncermest fra England, i hvis Retssystem de
fra Eldgammel Tid vare vedtagne.
111. Den norske Kirkes Styrelse og statsretlige For
hold var endnu ikke bygget paa faste, af Ideen om en almindelig
ydre Kirke udsprungne Grundsattninger. Dette er noget, som i den
forudgaaende historiske Fremstilling oftere er antydet. At dette skulde
voere anderledes, var heller ikke at vente. Hiin Idee levede vistnok
allerede i den celdste christelige Kirke, og den var Aarhundreder for
den Tid, hvorom her handles, fremtraadt som kraftig virkende til Pa
vedommets Udvikling og til Sammentrcengningen af den hsieste kirke
lige Myndighed over hele Vesten i den romerske Biskops Person.
Alligevel Mede Ideens statsretlige Gjennemforelse sig
neppe ret klart for Pavernes Vie, for Gregorius VII i Slutningen af
det 11te Aarhundrede (1073—1085) udtcenkte og udtalte en bestemt og
konsekvent Theori for den almindelige Kirkestyrelse, hvorved Kirken
baade skulde erholde den forsnstede ydre Eenhed, og tillige blive ikke
alene uafhcengig af al verdslig Magt, men endog Staten overordnet
istedetfor underordnet. En klart udviklet Theori for Kirkestyrelsen i
Almindelighed var altsaa ikke til, da den norske Kirke grundlagdes ; og
efterat den var ftemsat, behovedes naturligviis Tid, for den kunde
blive bekjendt i det fjcerne Norge, og end lcengere Tid, for den der
kunde rigtigen opfattes. Dette faldt saameget vanskeligere, som Gregors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
