Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
Kirkestyrelsen,
norske Kirke den statsretlige Stilling, som stemmede med Pavedommets
Grundfoetninger, forudsat ogsaa at disse, indklcedte i et ordnet og klart
System, havde vceret bekjendte i Norge.
Kirken skulde ifslge Pavedsmmets Grundscetninger i hvert enkelt
Statssamfund vcere begavet med saadannc Friheder og Rettigheder,
der gjorde det muligt og let for den, at holde Baandet, som bandt
den til de svrige rettroende Statskirker og fremfor alt til den almin
delige romerske Kirkes Hoved, sterkt og strammet, saaledes at ikke ejen
dommelige statsretslige Hensyn skulde hemme dens lokale Virksomhet»,
eller gjsre denne betinget af nogensomhelst Magt uden den kirkelige,
der var sammentrcrngt i Pavedommet. Dette var Kirkens saameget
paaberaabte Immuniteter og Privilegier.
Den norske Kirke besad vistnok allerede i dette Tidsrum, ja saa
godt som fra sin fsrste Oprindelse, enkelte Scerrettigheder; men
disse vare saa ringe, saa faa og saa lidet isinefaldende, at de knap
kunne ncrvnes i Sammenligning med dem, som den romerske Kirke nu
aabenlydt fordrede for sig og sin Geistlighed som Stand. De saale
des fordrede Scerrettigheder vare: 1. Kirkens Uafhcengighed med
Hensyn til Beskikkelsen af sine Embedsmcend og Gcistlig
hedens Afsondring som en egen Stand i Staten.— 2. Kir
kens uafhcengige Bestyrelse af sit Gods. — 3. Den kirke
lig e Lov givning smyndigheds Afsondring fra den verdslige
og Henlceggelse til Geistligheden og Kirkens Hoved, Paven.
— 4. Kirkens selvstendige Dommermyndighed. — 5. Kir
kens og dens Personers Fritagelse fra Statensßyrder. Vi
ville lidt ncermere betragte hver enkelt af disse Scerrettigheder med
Hensyn paa Norge, og vi ville da snart ste, i hvor ufuldkommen en
Grad den norske Kirke endnu var i Besiddelse af dem.
1. Kirkens Embedsmcend skulde beskikkes ved Kirkens
egen Myndighed: — Biskopperne skulde vcelges af Geistligheden,
eller dens Representanter, — Presterne igjen bestikkes af Bistopperne
inden hvers Omraade, — Geistligheden i det Hele danne en Kirken
alene opoffret Stand, ved Cslibatet udreven af de almindelige Fami
lieforholde og verdslige Forbindelser. Men vi have allerede seet, at
i Norge var det Kongerne, der udvalgte Viskovperne, og at
paa det under den norste Kirke horende Island, de elte Lcegfolket,
iscer de verdslige Hovdinger, Valgretten med Geistligheden.
Og hvad Presterne angaar, da er det viist, at deres Bestikkelse inden
den norste Kirke ingenlunde var en udelukkende Ret for vedkommende
Biskop, men meget meer i de fleste Tilfcelde afhang af Sogne-
Menighedernes eller de private Kikeejeres Valg og Overeenskomst med
de Valgte, medens der i det Hoieste levnedes Bistovpen en Forkastel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
