Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Kirkestyrelsen-
Ejendomsbestyrelse i det Hele saa vidtloftig og indviklet, at der kunde
nceres nogen Frygt for, at den laa over Kirkens Forstanderes Evner,
saaledes at den verdslige Statsmagt deri skulde behsve at indblande
sig, eller ste nogen Fordeel ved en saadan Indblanding. Ikke engang
Tiendens Indfsrelse kunde siges heri at gjere nogen vcesentlig Foran
dring. Dens Fordeling var nemlig lovbestemt Biskop og Sog
neprest havde naturligviis hver for sig fri Raadighed over sin Andeel.
Da videre Biskovperne skulde have Indseende med Kirkebygmngernes
Opretholdelse, saa laa den Andeel af Tienden, som for dette Diemed
var bestemt, selvskreven under vedkommende Biskops Bestyrelse. Hvad
nu endelig angaar den Dccl af Tienden, som tilfaldt Sognets Fat
tige, saa tilfaldt denne dem i Egenjkab af Kirkens Almisselemmer, og
Sognepresten var saaledes selvkaldet til Uddeler, i hvilken Forretning
han imidlertid understottedes og kontrolleredes af Sognets Bonder.
Saaledes synes Sagen med Kirkeskonomien overhovedet at vcere dre
ven i Norge; og dette lettedes derved, at Sognekirkerne der sjcelden
ejedes af enkelte private Lcegmcend, men hver af sin Sognemenighed,
forsaavidt denne var Pligtig til dens Opretholdelse, og for svrigt saa
at sige ejede sig selv. I saa Maade ned altsaa Kirken i Norge i
sin Formues Bestyrelse sin fulde Ret. — Anderledes stillede Sagen sig
dog i det Tilfcelde at Kirkerne vare enkelte private Lcegmcends Ejen
dom, der opretholdtes paa deres Bekostning og Ansvar imod at Ejerne
oppebar de dertil flyvende Indtcegter, som Tilfceldet var med flere
Hsgendeskirker i selve Norge, og med alle Kirker paa Island, —
eller naar faste Ejendomme vare henlagte til Kirkernes Opretholdelse
af Lcegmcend under den Forudscetning, at Giverne eller deres Efter
kommere skulde vedblive at styre Ejendommene til Kirkernes Bedste.
Her blev Forholdet mere indviklet; thi her blev Bestyrelsen af Kirkens
Ejendom afhcengig af Personer udenfor Kirkens Embedsstand, altsaa
«overensstemmende med Kirkens Grundscetninger. Men Kirkens egen
Fordeel gjorde her, at den maatte ste igjennem Fingre med det ukir
kelige i Bestyrelsesformen ; thi streng Gjennemfsrelst af den kirkelige
Grundscetning vilde i saadanne Tilfcelde have grebet paa en saa ste
dende Maade md i de gjceldende Vegreber om privat Ejendomsret, at
Kirkers Opfsrelse ved private Lcegmcend, og private Gaver til Kirker
i faste Ejendomme, strar vilde have standstt. Da imidlertid, som al
lerede omtalt, det sidste Forhold endnu var mindre almindeligt i selve
Norge, saa kunde Bestyrelsen af Kirkens Formue der overhovedet siges
at vcere ftemmende med, eller i alle Fald ikke i mcerkelig Mon stridende
mod Pavedemmets Grundscetninger. Paa Island derimod maa man
kalde den davcerende Bestyrelse af Sognekirkernes Gods efter Tidens
’) Se ovenfor S. 160.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
