Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Ferste Tidsrum.
Anstuelse «kirkelig, da den saa at sige udelukkende laa i Legfolks
Hender.
3. Kirkens selvstendige, uafhengige Lovgivnings
myndighet» skulde ifolge Pavedsmmets Grundscetninger fremtrede
deri, at ingen verdslig Statsmagt skulde have Net til at
foreskrive Kirken Love; hvorimod al almindelig Kirkeret
skulde udgaa alene fra Kirkens geistlige Forstandere
under Pavens Samtykke, eller fra Paven som Kirkens
jordiske Hoved; medens den enkelte Statskirkes geistlige
Ret skulde lempes efter den almindelige Kirkeret ved
samme Statskirkes geistligeFormcend, udenlndblanding
af nogen verdslig Statsmagt, hverken Kongedsmme el
ler Folk. Dette skulde ikke alene gjelde med Hensyn til den reen
religiose eller rituelle Deel af Kirkeretten, men ogsaa med
Hensyn til den Deel deraf, som bestemte Kirkens og dens
Personers Stilling i Statssamfundet, eller deres verdslige
Stilling. Thi ogsaa denne skulde fastscrttes, ikke ifslge Overeenskomst
mellem begge angjeldende Parter, Kirke og Stat, men eensidigen ifolge
Bestemmelser, som fra eldre Tid af Kirken eller rettere Paven vare
vedtagne. Dette var i streng Slutningsfolge Pavedommets Paastand
i dette vigtige Punkt, der imidlertid var og blev et stadigt Strids
punkt mellem Kirke og Stat over hele Europa. Man var fast over
alt villig til at indromme Kirken den forlangte Lovgivningsmyndighed
i reen-kirkelige Sager, vedkommende Tro og Kirkestikke; men man be
negtede den i dens forlangte uindskrenkede Form i Sager, som angik
Kirkens og dens Personers verdslige Stilling. Her vilde de verdslige
Statsmagter, om ikke vilkaarlig raade, saa dog have en vegtig Stemme
med i Ordningen. Og om der end fra Kirkens Side stundom viste
sig en Tilboielighed til i det sidste Stykke at komme den verdslige
Statsmagt noget imode, saa blev dog Grendscn mellem det Reen
kirkelige og det Kirkeligverdslige altid vanskelig at opdrage
med Skarphed, — hvoraf Overgreb snart fra den ene snart fra den
anden Side blev en uundgaaelig Folge. Da enhver enkelt Statskirke
ved sin forste Vegrundelsc meer eller mindre trengte til den verdslige
Statsmagts Bistand, var den ogsaa nodsaget til i Fsrstningen at gjore
denne Indrommelser ; men naar den havde vundet Fasthed, vilde den
gjerne tåge disse tilbage og under Pavedommets Ledning nerme sig
dettes Grundsetninger saavidt muligt.
Hvorledes i Norge den eldste Kirkelovgivning, den eldste Chri
stenret, fremgik, have vi allerede seet. Den fremgik af en Samvir
ken mellem Kirkens Forstandere, Kongedommet og det
lovgivende Folk, i hvilken Samvirken det sidste, i dct mindste i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
