Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Fsrste Tidsrum.
lukket fra al Indflydelfe paa Dommen i geistlige Sager. Paa Hereds
thingene var vistnok i Almindelighed geistlige Personer tilstede, iscer
naar Kirkesager der skulde soges; og paa Lagthingcne vare, som oven
for bemcerket, baade vedkommende Bistopper og enten alle Sognepre
ster, eller visse as Bistopperne tilncevnte, skyldige forfaldslsst at indfinde
sig. Der var saaledes ved begge Leiligheder fuld Anledning til at
hore Gcistliges Mening, for den endelige Dom faldt i en Kirkesag.
Da det synes at have vcerct almindelig Vedtcegt, at meer vanskelige
Sager paa Hercdschingene forelobig underssgtes og paakjendtes af et
mindre Udvalg af Thingmcendene, for den endelige Dom fceldtes
af samtlige, saa er det rimeligt, at i Kirkesager tilstedeværende Geist
lige fortrinsviis ere ncevnte eller i det miudste Horte i dette Udvalg.
Paa Lagthinget var Lagretten den egentlige Domstol, til hvis Dom
de svrige Thingmcend gave sit Samtykke. Men i Lagretten var in
tet til Hinder for at ogsaa Geistlige kunde ncevnes; og i ethvert Fald
var, som for sagt, rimeligviis i Regelen Prestemsdet samt id igt
med Lagthinget, og hiin geistlige Forsamlings Mening om en
geistlig Retssag var da neppe uden Indfipdelse paa den dommende
Lagrettes Afgjorelse. Paa det islandske Althing gaves foruden
de almindelige Retter (Mmar) ogsaa en Prester et (preswlloms),
bestaaende af tolv Prester, ndncevnte af vedkommende Biskop, hvilken
Ret havde at domme i de Christenretssager, hvor Bi stoppen op
traadte som Sagsoger mod en af sine underordnede
Prester ’). Presteretten synes dog at have vcrret en overordentlig
Domstol sat for det enkelte Retstilfcelde. Om en lignende Domstol
paa de norske Lagthing, tie vore gamle Love, og den norske Retter
gangsorden paa Lagthingene synes ogsaa vanskeligen at have kunnet
tilstede nogen saadan overordentlig Net. — Af det her anfsrte ’ vil
overhovedet sees, at der ved den norske Rettcrgangsorden vel var ssr
get for, at de under Christenretten horende og Kirken eller dens Per
soner vedkommende Sager kunde blive retfcerdigen paadsmte; men
dette skulde skee ved de almindelige Domstole og uden Indrommelse af
nogensomhelst lovbestemte Scerrettigheder.
5. Kirkens Fritagelse fra verdslige Statsbyrder,
hvad enten nu disse bestode i Skattebidrag eller i personlig Tjeneste,
ydet Staten i verdsligt Viemed, — var en Fordring, der natur
ligviis grundedes paa Kirkens a åndelige Vcesen, og som skulde
sigte til at gjere dens aandelige Virksomhed saameget kraftigere, naar
den befriedes fra verdslige Sorger og verdslige Syster. Gjennem
drivelsen af denne Fordring skulde satte Kronen paa Kirkens Selv-
’) A§ld. Isl. Chr.r. c. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
