Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Kirkens Skattefrihet,.
stcendighed, og gjere dens Uafhcengighed af Staten til en haandgribe
lig Kjendsgjerning. Men for at dette kunde stee, maatte ogsaa Kir
ken strengt overholde sin Karakter som reen aandelig, og undgaa al
Indblanding i verdslige Anliggender, der paa den ene Side bortdrog
den fra dens egentlige Maal, og paa den anden Side bragte den ind
under den verdslige Statsmagts lovlige Omraade. Her maatte en saa
skarp Grcendse optrcrkkes mellem det Aandelig e og Timelige,
som vel neppe nogensinde vil blive mulig, saalcrnge det Aandelige
fremtrceder i det Timelige, saalcenge Kirken omfatter Mennesker. Al
lermindst kunde en saadan Grcrndse optrcekkes under det her omhand
lede Tidsrums forvillede Forholde, da ved en lang Ncekke af Misgreb,
og det iscrr i Vest-Europa, Kirke og Stat havde i Aarhundreder gaaet
ind paa hinandens Omraade, og derved en Forvirring i Vegreberne
om begges Ret var opstaaet, der vanskelig ved nogensomhelst Theori
lod sig lose, i al Fald ikke uden de voldsommeste Omveltninger. Over
.den allerstsrste Deel af det vestlige Europa var det blevet almindeligt,
at baade de enkelte Statskirker og de enkelte Geistlige for timelig
Fordeels Skyld vare indtraadte i Lensforhold til den verdslige Stats
magt, hvilke pligtede dem baade til Skatteydelse og personlig Tjeneste
for Statens verdslige Diemed. At trade ud igjen af disse Forhold
vilde verre forbundet med skonomifke Opoffrelser baade for Kirken i
dens Heelhed og for dens indflydelstsrigeste Forstandere, Opoffrelser
som disse sidste vare heist uvillige til at indremme. Gregorius VII
fordrede af sine Standsbredre dette Offer til Kirkens Forherligelse og
til Begrundelse af dens afgjorte Herredomme; men hans Fordring
blev ikke paaagtet af den alt for verdsligsindede, egennyttige og kort
synede Mcrngde af Geistligheden. Kirkens Rettigheder i det her om
handlede Punkt vcdblev saaledes at verre en bestandig aaben Kilde til
de voldsommeste Tvistigheder i alle Europas Stater, der lede under den ro
merske Stol. Thi saalcenge Kirken for sin timelige Fordeels Skyld overtog
Styrelsen og Benyttelsen af Statens Ejendomme og indtraadte i dens
verdslige Syfler, kunde den ikke med noget Skin af Ret unddrage sig
for de Forpligtelser til Staten, som deraf flode, hvad enten disse be
stode i personlig Tjeneste eller i Skatteydelse. Og naar den alttgevel
prsvede herpaa, saa kunde ikke Misneie og Gjengjceld fra de verds
lige Statsmagters Sider udeblive. Desuden syntes det under en saa
dan Sammenblanding af det Kirkelige og Verdslige, af Kirkens sko
nomiske Anliggender og Statens, ikke at verre stemmende med almin
delig Billigheds Grundscrtninger, at Kirken ei skulde bidrage noget til
Statens Formaal, da den dog i saa mange verdslige Forhold ned
Godt af Statens Beskyttelse. Udvcicn, man under disse Omstcendig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
