Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Fyrste Tidsrum.
beder i mange Stater fandt, var den, at man vel ikke ligefrem indrsm
mede Kirken Frihed sra Deeltagelse i Statens Byrder, men atmanind
rsmmede Geistligheden som Stand, paa Kirkens Vegne, en
scrreaen Selvbcstatningsret med Hensyn til Staten, hvilket vist nok var
en stor Imsdekommen fra Statens Side, men som dog ikke fornegtede
den Netsgrundsoetning, at Geistligheden var skyldig til at yde sit Bi
drag med til det Statssamfunds Ovretholdelse, til hvilket den horte.
Forresten var denne Sag i nogle Stater bedre og fastere ordnet end i andre,
dog overalt ved et Slags Overeenskomst mellem Stat og Kirke, der ikke
udestengte Misforstaaelser og Overgreb og deraf fslgende idelig Svcnding.
Den norske Kirkes Stilling i det her omhandlede Punkt var, sam
menlignet med mange andres, ganske fordeelagtig. Den maatte nem
lig endnu regnes for fattig, — i det mindste for saavidt at den ingen
ovcrskydende Formue ejede, om den end havde sit nodvendige tarvelige
Underhold, — og kunde saaledcs ikke give den verdslige Statsmagt nogen
sceregen Ovfordring til en Beskatning. Desuden vare Grundscetnin-^
gerne for Statsbyrdernes Fordeling i Norge saare simple, og i For
men, hvori de fremtraadte. Kirken ganske gunstige. Lens sy st em et
i sin syd germ ani ske Skikkelse var ukjendt i Norge; der var saa
ledes ingen Anledning til de Forviklinger, som opstode derved at Kir
ken eller Geistligheden modtog verdsligt Len og dermed tillige verds
lige Lensforpligtelstr. Istedet herfor gjaldt i Norge Odelssyste
met, ifolge hvilket Jorden var Hauldernes eller Odelsbsndernes fri
Ejendom, til hvilken Staten eller Kongedommet ingen Overejendoms
ret havde, og hvilken den derfor heller ikke kunde beståtte ; — derimod
var enhver Nordmand skyldig til ved personlig Tjeneste at bidrage til
Opnaaelse af Statens Viemed og dertil at underststte Kongedsmmet.
Alle Idelser til Staten gik derfor i Norge ud fra Person,
ikke fra I ord besiddelse etter anden Formue. Den vesentligste
og man kan sige eneste egentlige Statsbyrde var Bidrag til Lan
devernet, hvilket igjen efter Norges Beliggenhed og davcerende For
hold i Grunden blev Bidrag til So for sva ret. Dette Bidrag yde
des i alle Kystfylkerne ved den saakaldte Leding (leigar), hvilken
deels bestob i personlig Krigstjeneste, deels i Udrustning af Krigsstibe,
og deels endelig i Ydelser af Penge eller Penges Verd, naar egentlig
Krigsrustning ikke behevedes. Ide indre Landsdele, som ei laa un
der Ledingsloven, der traadte en fast Afgift af hver Husholdning, den
saakaldte Vis ore (viz^rir) istedet. Men i begge Tilfcrlde var
dette Bidrag til Staten versonligt, ydet enten strengt efter Mand
tal, eller efter Husholdningernes Storrelse, ikke efter Formue eller lord
ejendom. Forsaavidt altsaa Kirken ejede Jord, hvilede paa denne ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
