Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Kirkens Skattefrihet
Statsbyrdc; den kunde selv bruge den eller leie den bort og deraf
tåge Landskyld, ganske paa samme Maade som Kongedommet gjorde
med sin vidtleftige lordejendom; Kirken bidrog i Egenskab as Jord
ejer ligesaalidt til Staten som enhver anden Vonde. Dens Formue
i Lssore var ligeledes ester den almindelige Samfundsorden «betynget.
Indtraadte den i Leilcendingsforholde enten til Kongedommet eller til
privat Mand, var den underkastet den almindelige Leilamdingslovgiv
ning, og dette var en aldeles privat Sag. Der kunde altsaa ikke ester
Norges Statsret blive Sporgsmaal om nogen Kirkens Beskatning ester
lordejendom og Formue, da en saadan Bestatningsmaade over
hovedet ikke i Loven erkjendtes. Spsrgsmaalet kunde da blot blive
om Kirkens Personer. Men her opstillede sig ganske naturlige
den Vetragtning, at forsaavidt personlig Krigstjeneste angik,
da var denne baade upassende for og uforeenlig med Prestens Em
bedssiilling; og hvad de ovrige Ledingsydclser vedrorte, da var disses
Viemed oprindeligen et krigersk, og med Krig og Feide burde Pre
sten intet have at skaffe. Derfor indronnncdes —og det rimeligviis
ligefra Christendommens Indfsrelse — Geistligheden i denne Henseende
en ester Forholdene hsist billig og hensigtsmcessig Frihed. Enhver
Biskop var ledingsfri for sig selv, sin Prest og sin Degn, og en
hver Sogneprest for sig, sin Kone og een Klerk ’). Men videre
end til disse Personer strakte hetter ikke Ledingsfriheden sig, saaledes
at Bistoppen og Sognepresten, hvis han ellers havde Familie eller
Tyende, maatte for disse ydc Leding ester Mandtattet. At en tilsva
rende Lettelse har vcrret Geistligheden indrsmmet i de Dele as Landet
hvor Visere ydedes, maa antages, stjont vi ei vide saa nsie hvor
ledes den har voeret ordnet. Hvad Klosterfolket angaar, da er
ingen udtrykkelig Oplpsning at hente fra vore gamle Love. Kloster
vesenet laa, som fsr bemcrrket, egentlig udenfor dem. Men just der
for har man al Grund til at antage, at det egentlige Klosterfolk, som
havde affagt Klosterlsftet, og derved var udtraadt af alle verdslige
Forhold, var for deres Person fri for alle Bidrag til Staten.
En anden offentlig Byrde, men som i hine Tider snarere maatte kal
des en Menighedsbyrde end en Statsbyrde, var Bidrag til Lag
thingenes Opretholdelse, det saakaldte Thingfarefce (hin^
f«i-nltt) eller Thingfarekjsb (hin^llNciklmi)), nemlig Bidrag (ester
Mandtallet?) til de Mcends Underhold, som paa de aarlige Lagthing
ncevntes til Fortrcedere for hvert enkelt Lagdsmmcs Vender, de saa
kaldte Ncevndermoend (n6sn<!«rmenn). Men med Hensyn til dette
Bidrag gjalt den Netsrcgcl, at de som enten selv vare ncevnte til
’) N. g. L. i. 97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
