Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Klrkens statsretlige Stilling i det Hele.
,
,
af private Kirkeejere, der neppe strengt taget var nsdvendig og i flere
Henseender heller ikke var gavnlig; — men den synes ikke selv endnu
at have felt sig synderlig besvcrret ved denne Afhcengighed, og end
mindre at have beklaget sig over den som en Uretfcerdighed. Man
kan saaledes sige, at Forholdet mellem Kirke og Stat, for den norske
Kirkes Vedkommende scerskilt betragtet, endnu ikke indeholdt i sig nogen
virksom Spire til indbyrdes Spending og Tvist. Men paa den anden
Side var den norske Kirke, baade ifslge Ovrindelse og egen Gr
kjendelse, et Lem af den almindelige romerske Kirke, lydende
under dennes Hoved, Paven. Som et saadant Lem maatte den ind
passes i det romerske Kirkelegemes Heelhed under lagttagelse af de Love,
dettes Organisme efter dets Hoveds Skjsn paakaldte. Til en saadan
Indpasning var den norske Kirke med sin davcerende Forfatning ikke
endnu ret skikket; dertil maatte den«fsrst bearbeides baade fra uden
og fra inden. Den maatte i sin Embedsstand egges til at efterstrcebe
en Lssning fra Staten og Afstutning i sig selv, der kunde forberede
det fuldkomne Afhcsngigheds-Forhold til den romerske Stol, som Pa
vedsmmet fordrede. Dens Styrelse, Lovgivning og Rettergangs
orden maatte for den kirkelige Eenheds Skyld omstsbes i den romerske
Form. Den maatte endelig gjsres rig, for ved Hjcelp as en uafhcen
gig og derhos overstsdig Formue at kunne forsvare sin ydre Selvstcen
dighed over for Staten, og desuden kunne afgive noget af sit Over
siud til den almindelige romerske Kirkestyrelses, eller rettere Pavedsm
mets Bedste. Alt dette skulde drives igjennem trods de Hindringer,
dens allerede naturlig udviklede statsretlige Stilling maatte lcegge i
Veien. Her aabnede sig da en fast uudtsmmelig Kilde til Spending
og Splid mellem den og Staten. Den norske Kirke, som hidtil roli
ge» og jcevnt havde udviklet sig i Eendrcegtighed med de verdslige
Statsmagter, og under disses kraftige Vern havde indtaget en ordnet,
hcedret og virksom Stilling i Statssamfundet, blev snart, paa Noms
Vink, fordringsfuld, stridig, underfundig, herskesyg, strcebende efter Af
sondring fra Staten, drsmmende endogsaa for en Stund om Statens
Underkastelse. Men dens Forstandere, opmuntrede ved gunstige ydre
Omstcendigheder, og stolende paa Roms mcegtige Bistand begyndte
Kampen mod den verdslige Statsmagt, fsrend de endnu ret havde
indsvet sine egne underordnede Kroefter, fsrend de endnu tilfulde havde
sikkret sig det lavere Presteskabs levende Medvirkning, fsrend de havde
indblcest sin Geistlighed den hierarchiske Standsaand, der udfordredes, for
at den med übetinget Lydighed og fast Eendrcegtighed kunde siutte sig
ncer til sine Anfsrere for Tillempningen af disses dristige Formaal.
Da de nu desuden snart stedte paa en baade kraftig og klog Mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
