Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Andet Tidslum.
fattede selvstendige og politisk uafhcengige Stater. Selv deres Stil
ling, i Forening med Hensyn til Christendommens Vedste, talte saale
des for deres Udsondring af det celdre Metropolitanforhold og Frigjo
relse fra ProvinsialMfhcrngigheden til den lundfle Kirke, der desuden
i de dansie Vistopsdommer alene maatte synes at have en Metrovoli
tanvirksomhed, som den havde nok med at bestride.
Til disse Betragtninger af vedkommende Kirkers eget Bedste,
Betragtninger, der let maatte paatrcenge sig, eller lade sig gjsre gjcrl
dende hos den romerske Stol, kom endnu Pavedsmmets egen Politik.
Det havde nemlig lcenge vceret en Grundscetning i den pavelige Stats
kunst, at Metropolitanmyndigheden til Pavedsmmets Fordeel burde
svcekkes. Derfor taaltes ikke vel altfor vidtlsftige kirkelige Provinser,
hvilke, iscer naar de vare vidt fjcernede fra Nom, let kunde fremkalde
hos de styrende Metropolitaner Uafhcrngighedstanker, der stode i Strid
med Ideen om Pavens Magtfuldkommenhed og den romerske Kirkes
ved Pavedommet reprcesenterede ydre Eenhed. Ogsaa dette politiste
Hensyn maatte stemme den romerske Stol gunstigt for Nordmcendenes
og Svearnes Vnste, og drive den til at komme dette med Velvillie
imode. Paverne maatte endelig ad flere Veie vcere komne til Erfa
ring om, at den norske og svenske Kirke hver for sig nu havde udviklet
sig til den Grad af indre Kraft, at det var gavnligt ja nodvendigt
for den romerske Stol at scrtte sig i en mere umiddelbar Forbindelse
med dem, baade for at kunne itide give deres Udvikling den Retning,
som stemmede med det romerske System, og for at kunne drage de
mere materielle Fordele af dem, som Paverne aldrig lode sig gaa
ganske ud af Sigte. Tiden var altsaa kommen for Pavedommet, at
optroede i sin Magtfylde hos Europas tvende nordligste Folkefcerd, og
ved at laane deres Kirker et Gjenskin af sin egen jordiske Glands,
sikkre sig deres stadige Underkastelse og Lydighed.
Hvilke Underhandlinger der ere gangne foruv for det Skridt, som
Pavedommet nu gjorde, hvilke Ansogninger der ere blevne det forelagte
fra Norges og Sveriges Side, og hvilke Modforestillinger der rime
ligviis ere gjorte fra den lundske Erkebiskops, — det vide vi ikke. Vi
have kun for os selve Kjendsgjerningen, at Skridtet blev gjort, og at
det for Norges Vedkommende ingen vcesentlige Vanskeligheder modte.
Det var Pave Eu genius 111, der indtog den romerske Stol fra
1145 til 1153, som istandbragte Verket. At Nidaros, hvor den hellige
Olaf hvilede, blev valgt til Scede for den norske Kirkes Metropolitan,
fulgte af sig selv. Den fsrste Plan for Norges Vedkommende var,
at den davcrrende Biskop i Nidaros, Reidar skulde beklcedes med
den nye Verdighed i Rom af Paven selv. Reidar drog ogsaa virke-
i) Se ovenfor S. 169.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
