Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Domkapltlers Oprettelse.
Lande givet Plads for en anden Valgmaade, der af Pavedsmmet
havde vundet Stadfestelse. Der oprettedes nemlig ved Kathedral
kirkerne Kollegier af Geistlige, hvilke som et Slags Representanter
for det samtlige Klerus skulde vcelge vedkommende Biskopver og tillige staa
disse ved Siden som kirkeligt Naad. Et saadant Kollegiums eller
Kapitels Medlemmer kaldtes: (^nonici, Kanniker, og kunde enten
henhsre til en vis Klosterorden, og i saa Fald almindelig til en
eller anden Congregation af Prest- Munke af St. Augustins Re
gel, — eller de kunde vere Prester, der ikke horte til nogen Klo
sterorden. I fsrste Tilfcelde bencevntes de: Oanoniei r^ulgrss, re
gelbundne Kanniker, og dannede et ordentligt Convent; i det an
det Tilfelde kaldtes de: (^nonioi LNcuwre», verdslig geistlige
Kanniker, og havde Prestekald til Bestyrelse og Underhold (Pre
bender), men skulde dog leve sammen i et Slags klojterlig Forming
og have felles Vordhold, mensg eommunis. Antallet af ethvert saa
dant Kollegiums Medlemmer var übestemt og beroede paa, hvilke Un
derholdningsmidler der stode til Kapitelets Raadighed. Dette var
Indretningen ved Domkapitlerne i Almindelighed ; og saadanne siulde
nu indfsres i Norge. En Vevceggrund som herfor anfsrtes var na
turligviis, at den bestaaende Maade, paa hvilken Vistopperne bestikke
des, nemlig af Kongedsmmet, i sig selv var ucanonisk, ikke stem
mende med den romerfie Kirkes Love. Men at staffe denne Beveg
grund i og for sig Indgang var ikke saa ganske let; thi det gjaldt her
om at faa Kongedsmmet til at opgive et vigtigt Prerogativ. De for
Dieblikket raadende Forholde maatte tages til Hjelp. Det blev ud
peget, hvor farligt det i Grunden var, at Bistopperne bestikkedes af
Kongedsmmet, under en Statsforfatning, der indrommede dettes Deel
barhed. Naar der, som nu netop var Tilfeldet, raadede tre Konger
i Landet under en fuldkommen ligelig Samstyrelse og uden nogen
Landsdeling, og der mellem dem herstede Meningsulighed om et Bi<
stopsvalg, saa var man udsat for at tre forskjellige Personer kunde
blive udnevnte til een og samme Bistopsstol, hvorved den farligste
Forstyrrelse kunde opstaa i Kirken. Det var derfor nsdvendigt at
indrette ved Kathedralkirkerne geistlige Valgkollegier, der, i det mindste
i Tilfelde af Uenighed mellem de samstyrende Konger, kunde gjore
Udsiag i Biffopsvalget og saaledes forebygge en Splittelse i Kirken,
hvoraf stor Forargelse og Skade kunde reise sig. Paa denne Anskuelse
synes Kongerne at vere gangne md og at have vedtaget Oprettelsen
af Kapitler ved alle Biskopsstole i Landet, — dog med det
Forbehold, eller i det mindste i den Mening, at derved ikke noget
Skaar gjordes i Kongedsmmets eldre Ret, n^ar kun de samsty
rende Konger vare indbyrdes enige med Hensyn til Vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
