Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Andet Tidsrum.
skopsvalget. Saaledes seer man i det mindste, at Bestemmelsen
senere er blevet fortolket fra Kongedommets Side. Legaten har med
egte romersk Statskunst lempet sig eftcr en Betragtningsmaade, som
for Vieblikket stottede ham i Gjennemforelsen af sin Plan; og han
har sikkert haabet, at naar Kapitlerne fsrst vare oprettede, og den egte
hierarchisse Aand var dem indblcrst, saa vilde de nok i Fremtiden selv
vide at give sin Valgret den sande canoniske Betydning. De nodven
dige Midler bleve nu siaffede til Veie for Kapitlernes Underhold ved
Prcebenders Henlceggclse til Vistops stolene, og Kanniker, eller som
de i Norge paa Grund af deres Tjeneste i Choret kaldtes, Chors
brod re bleve bestikkede. De vare overalt i Norge Onnonici s^eu
1111-68 eller verdslig geistlige, nemlig Prester, der havde sine
Sognekald, hvilke de, naar disse ikke vare ganske i Kathedralkirkens
Nccrhed, bestyrede ved Vikarier, for selv at vcere ved Bissopsstolen og
opfylde sit Kald som Biskoppens Raadgivere og Biffopsdsmmets Be
styrere i Tilfcelde af Biskoppens Fravcerelse eller Stolens Ledighed.
De beskikkedes af vedkommende Biskop og styldte ham Ly
dighed. Indretningen kom, som vi senere stulle ste, til at spille en
vigtig Nolle i den norske Kirkeforfatning. Foruden ved Kathedralkir
kerne i selve Norge sinder man ikkun Kapitler ved Kathedralkirkerne
paa Orknoerne og Suderserne
En Bestemmelse blev ogsaa istandbragt med Hensyn til Sogne
presternes Ansettelse, saaledes at denne meer udelukkende end
forhen lagdes i vedkommende Biskoppers Hcender. Man
sinder nemlig, at Paven og Viskopperne senere hen paastodc, at Kon
gerne ved denne Leilighed frivilligen opgave sin Patronatsret til
Norges Kirker^, altsaa overdroge til Kirkens egne Forstandere den
Ret til at bestikke Sogneprester, eller det Overtilsyn med disses An
scettelse, som celdre Vedtcegt havde hjemlet Kongedsmmet. Man seer
vel ogsaa, at denne Paastands Rigtighed femti Aar efter kaldtes i
Tvivl fra Kongedsmmets Side, og at dette i ethvert Fald erklcerede
Opgivelsen for ugyldig. Men at noget er udvirket i denne Retning
af Kardinal Nikolaus til Geistlighedens Foroeel, er fuldkommen klart;
kun at man ikke veed med Sikkcrhec, hvorvidt Kongernes Foielighed
har strakt sig, — om Opgivelsen har vcrret übetinget, som Geistlig
hedcn paastod, eller om Vistoppcrne have fortolket den i en videre
Udstroekning end Kongerne oprmdelig have tamkt sig "). At der med
’) Om Oprettelsen afDomkapitler i Norge see: Afhandling om den norsie Kirkes
Forhold til Staten", udg. som Anh. til Kongespeilet Christiania 1848, S.
186. ») Gregorius IXs Br af 5 Octbr. 1234 i norsi Diplomat. I. 11,
og Innocentius IVs Br. af 19 Decbr. 1247, jfrt. m. ovenn. Afhandling og
S. 178 ovenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
