Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Ret til at gjere Testamente indfpres.
det Samme har vceret gjort Skridt til ogsaa at udvirke af Sognealmu
erne et lignende Afkald paa deres Ret til Stemme ved deres Sogne
presters Valg, er heist rimeligt, ligesom og at dette har lykkets.
En anden Ting af stor Vigtighed for Hierarchiet, hvilken Kardi
nal Nikolaus fik sat igjennem, var en Forandring i den verdslige Lov
med Hensyn til Retten at gjore Gaver. Denne Ret var efter
den crldre norske Lovgivning yderst mdstrcenket. Formue, iscer fast
Ejendom, betragtedes meer som tilherende LEtten end enkelt Mand; Be
sidderen, der egentlig kun var Bruger, var felgelig ude af Ret til i
nogen sterre Maalestok at afhcende Formuen; dette kunde i alle Fald
ikke stee uden ncermeste lovlige Arvings Samtykke. Nogen Ret til at
gjere Testamente udenfor den fsromtalte Hovedtiende ’) erkjendte
Loven strengt taget aldeles ikke ; thi naar slet ingen i Loven ncevnet Arving
var til, arvede Kongedommet. Dette var til stor Hinder for alle betydeli
gere Gaver til Kirken. Kardinal Nikolaus fik nu vedtaget — som det heder
— med Raad af alle Viskopper i Landet og tolv de viseste Mcend af hvert
Bistopsdemme", at det skulde staa Enhver frit, Kvinde som Mand, at
bortgive en Tiendedeel af det Land og det Lesere, som han havde modtaget
ved Arv, men en Fjerdedeel af hvad han selv havde erhvervet, og dette
maatte han bortskjenke til hellige Steder, eller til Frcender, eller til Übesleg
tede, alt efter egen fri Villie". Retten til at gjsre Gaver eller Te
stamente blev vel endnu, som sees, nogenlunde indskrcrnket; men den
var dog stor i Sammenligning med den tidligere, og at den iscer kom
til at yttre sig i Sjelegaver, i Gaver til Kirken, er, naar man seer
hen til Tidens Aand, let begribeligt. Legaten sik her aabnet en Rig
domskilde for Kirken, som snart viste sig at overtrceffe alle andre, og
som efterhaanden indbragte den en uafhengig Formue, paa hvilken
som en Hovedpille den kunde stette sin Selvstcendighed. Dieblikkelig
bar maaftee Bestemmelsen mindre rige Frugter; thi den var ikke frem
gaaet under de lovvedtagne Former og tiltrcengte for at blive almeen
gjceldende Lov at samtykkes paa hvert enkelt af Landets Lagthing.
Men den havde dog allerede i sin Fremtreden vistnok en kraftig Me
ning for sig, og dens lovlige Vedtagelse udeblev’ ikke. I Frostathings
og i Gulathings-Loven synes den strar at vcere optagen ; i Eidsiva
things- og Vorgarthings-Loven steede det vel formeligen ferst i 1224,
men dette forhindrer dog neppe, at den ogsaa i disse to Lagdommer
tidligere har evet Indfiydelse og i alle Fald lettet Arvingernes Samtykke,
iscer til Sjelegaver inden de ved Bestemmelsen optrukne Grcendser
Endnu et Verk af Kardinal Nikolaus var Indferelsen af den
’) Se ovenfor S. i6O.i 60. 2) Norges gl. Love I. 447, jftt. m. tilsvarende
Steder i den crldre Gulathings- og Frostathings-Lov, sft. 55 (G. L. c. 129),
209, 213 (F. L. IX. c. 4, 18).
Kcyser, Den norske Kiikes historie. I- 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
