- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
229

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

229
Kardinal Nikolaus vender tilbage til Rom og bliver Pave.
Paalceg at iklcede dermed den vordende svenske Erkebiskop, naar Sve
arne og Gauterne vare komne til Enighed om, hvor Erkestolen skulde
vcere. Han stal ved denne samme Leilighed have lovet Askel som en
Erstatning for det Skaar, der var gjort i hans Metropolitanmyndig
hed ved Udsondnngen as den norske og svenske Kirke til selvstendige
Kirkeprovinser, at udvirke for Lunds Erkestol Prim a tet over den
svenske Kirke, hvilket indbefattede Retten til paa Pavens Vegne at
meddele dens vordende Metropolitaner Pallium. Ved en senere Pa
vebulle blev ogsaa Erkebiskovpen af Lund virkelige» udncevnt til den
svenske Kirkes Primas, og meddeelte i denne Egenstab den fsrste Er
kebiskop af Upsal paa Pavens Vegne hans Pallium i Aaret 1164.
Den norske Kirke derimod blev fuldkommen unddragen al Af
hcrngighed af Lunds Erkestol. I den egentlige Fundationsbulle
nemlig for Erkescrdet i Nidaros, udstedt af Eugenius den 3dies Efter
mand, Pave Anastasius IV (1153—1154), i November 1154 og
medundertegnet af Biskop Nikolaus af Alba selv som Kardinal, er
klcrredes, at den norske Metropolitan skulde staa umiddel
bart under Paven; og dette blev stedse siden overholdt. Om Kar
dinal Nikolaus have vi kun at tilfoie, at han strar efter Anasta
sius IVs Dsd den 2den December 1154, blev udvalgt til Pave med
Navnet H ad ria nu s IV, og beklcedte St. Peters Stol med stor An
seelse til sin Dod, den Iste September 1159. Han skal efter vore
Sagaers Vidnesbyrd stedse have viist en Forkjcerlighed for Nordmcen
dene, som til Gjengjeld holdt ham saa hsit i 3Ere, at Folke
meningen erklcerede ham for en hellig Mand, skjont Kirken ikke indforte
ham i Helgentallet. Saa sagde de Mcend — heder det — som i
hans Dage kom til Rom, at aldrig havde han saa magtvaaliggende
Ting at tale med Nogen, at han jo talede forst med Nordmcendene,
naar disse henvendte sig til ham. Han var ikke lcenge Pave, og nu
er han anseet for en hellig Mand"
Harald Gilles Sonners Dod. Gystein Grlendsson anden Grkebistop i Nidaros.
Hans Forhold til Grling Skakke. Vvereenskomst mellem Kongedvmme og Kirke i
Anledning af Magnus Grlingsfons Kroning.
Kardinal Nikolaus’s Ophold i Norge havde for Vieblikket dam
pet den ulmende Tvist mellem de norske Konger; men det vårede ikke
lang Tid for den igjen livnede op og endelig siog ud i lys Lue. Eystein
og Sigurd, stjsnt selv ikke i den bedste Forstaaelse, forenede sig ende
lig afgjorende om at udelukke Inge fra Kongedsmmet. Men denne.
!) Sn. S. I. E. S. c. 23.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free