Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Andet Tidsrum.
Vetragter man nu denne Overeenskomst mellem Kongedomme og
Kirke i dens Helhed og Konsekvens, maa man finde, at den medfsrte
en gjennemgribende Forandring i hele Norges Statsforfatning, idet
denne, saa at sige med et eneste Slag, formedes til et Ideal af hvad
en Stat efter Pavedommets Grundsetninger skulde vcere; — og man
maa for saavidt beundre Erkebiskop Eysteins Klogt. Kirkens enkelte
Serrettigheder trcede her i Baggrunden som nsdvendige Folger af
den store Hovedsetning: Norges Kongedsmme er et Len af
St. Olaf, — hvilken Hovedsetning igjen paa en klog Maade er
praktisk gjennemfort i et af Kirkens Dom afhengiggjort Kon
gevalg. Grundsetningen paa hvilken den hele hierarchiste Bygning
hvilede skulde anstueliggjsres ved Kronens Offring paa St.
Olafs Alter. Den hellige Olaf skulde vcere Norges
virkelige men usynlige Konge, — en Forestilling, der allerede
var Nordmcendene tilvant. Han reprcesenteredes synligen af tvende
Personer: af Norges Erkebiskop, som den af ham stiftede norske
Kirkes Forstander, — og af Norges Konge, som Landets verds
lige Styrer ifolge St. Olafs Forlening. Men Kongens Verdighed
eller Uverdigh ed til Lenet bedsmtes af Norges Erkebiskop med hans
norske Lydbistopper, hvilke herved, ifolge en hsiere mystisk Bemyndi
gelse kun udtalte Lensherrens, St. Olafs, Dom over sin Vassal. Kon
gedsmmet blev saaledes underordnet Erkescedet, og Erkebiskovpen St.
Olafs nermeste Representant, hvilken dog naturligviis ikke derfor
unddroges det Lydighedsforhold, hvori han stod til St. Peters Re
presentant og Efterfolger, Paven. Dette var en hierarchifi
Bygning saa god som nogen Pave kunde forlange.
Den gamleKongearvefslge varden: at hver Kongessn,
ligemeget om egtefsdt eller uegtefsdt, var efter sin Fa
der berettiget til Kongedommet eller Deel i samme, og
hvorvidt denne allerede ved Fodselen givne Ret var tilstede hos den
enkelte Person, det bedomtes af Venderne eller Folket til
Thinge, som efter at have underssgt dette og sundet det i Orden,
tildsmte Vedkommende Kongedommet ved en hoitidelig
Retshandling og meddelte ham Kongenavnet ved En af
sin egen Midte. Denne Kongearvefolge indskrenkedes
nu paa den ene Side ved den egte Fodsels og Fsrstefsdse
lens Forret; — dette maatte synes hver, som tenkte noget dybere
over Norges hidtilverende Forhold, gavnligt, da derved Kongedsm
mets sande Eenhed vandtes, og den Kilde til indre Splid stov
pedes, som Kongedsmmets Deelbarhed mellem flere Kon
gessnner og de uegtesodte Kongesonners lige Arveret med
de egtefodte altid holdt aaben, og det ester- Erfaringens Vidnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
