Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Andet Tidsrilm.
Godhed for ham og vilde ved sin Forbsn hos Erling redde den Uskyl
diges Liv. Men Erling svarede sin Son kort, at dette var en Sag,
han ikke forstod, og hvori det ikke kunde nytte at handle efter et godt
Hjertes Tilskyndelser; blev Harald i Live, vilde snart Alle have ham
til Konge, men Magnus under Drens Eg. Harald blev paa Erlings
Bud halshugge» paa Nordnes/ en Gjerning som almindelig dadledes.
Ogsaa til Kongedsttrene af Harald Haarfagers 3Et havde Erling et
mistenksomt Vie. Han selv havde, ved sin Sons Valg til Konge,
aabnet en Udsigt for deres Sonner til Norges Kongedomme, og Olaf
Gudbrandssons Optrcrden havde viist, at denne Udsigt kunde lokke til
et Vovestykke. Sigurd Mund efterlod sig en anerkjendt Datter Cecilia.
Gift med en norsk Hovding kunde hun fode Sonner, der kunde blive
Magnus farlige. Derfor giftede Erling hende mod hendes Villie ud
af Landet med en svensk Lagmand, Folkvid, for at den udenlandste
Fcedrenecet kunde gjore hendes Sonncr, hvis hun sik nogen, fremmede
for Nordmendene. Under en saadan Fremferd formaaede Erling vist
nok at tiltvinge sig af sine Landsmend en vis ydre Agtelse, — man
beundrede hans Dygtighed og man frygtede hans Strenghed; men
Nordmendenes Kjcerlighed og Hengivenhed magtede han aldrig at
vinde.
Al Erlings blodige Statsklsgt var dog utilstrekkelig til at skjenke
hans Son en fredelig Besiddelse af Kongedommet. Han havde verget
dette i Magnus’s Barndomsalder og under hans Ovvert mod mange
farlige Storme, og bevaret det for ham, indtil han havde naaet Ing
lingens Alder, den Alder i hvilken Nordmcendene vare vante til at see
sine Konger selvst yrende. Men just da Tiden var kommen, at
Magnus selv skulde udfolde sine mange gode Sindets og Legemets
Gaver, Egenstaber der muligen kunde tilsiore Mindet om hans Faders
uretfcrrdige og grusomme Fremgangsmaade, — just da reiste sig det
Parti i Norge, som af Forsynet var bestemt til at kuldkaste Erlings
hele moisommelig stabte Verk. Det var de allerede ovenfor nevnte
Birkebener.
Dette Parti dannedes fra fsrst af ved en Sammenflokning af dri
stige unge Mennesker, der paa en eller anden Maade havde lidt under
Erlings Strenghed, der havde sine nermeste Frenders Drab eller Ta
bet af al sin Ejendom at hevne, — Mennesker der Intet meer havde
at miste undtagen Livet, paa hvilket de i sin fortvivlede Stilling satte
liden Pris. De fandt en Hovding i E pst ein Meyla, der holdtes
for en Son af Kong Eystein Haraldsson, en ganske ung og uerfaren
Mand; og ham gave de Kongenavn 1173—1174. I Forstningcn
stakkede de om som Skovrsvere, under bestandige Farer og under
en saadan Mangel paa Livets Fornodenhcder, at de maatte binde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
