Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Sverrer Sigurdssen optrcrder.
finde. Den svage Levning af Birkebenerne opssgte ham, tvang ham
paa en Maade til at scrtte sig i deres Spidse, og gav ham, saasnart
de vare komne paa norsk Grund, Kongenavn d. 13de Marts 1177.
Hermed var da Sverrer studt frem — som han selv paastod, og
som i sig selv er rimeligt — mod sin Villie paa den farlige Vane,
der forte ham til Hceder og Hsihed, men ogsaa til et stormfuldt Liv,
fra Vegyndelsen til Enden uden Ro og uden Hvile.
Vi kunne her ikke i det Enkelte forfolge Sverrers Kamp med
Magnus Erlingsson om Norges Kongedomme. Vi maa blot udhceve:
at han ved sin Klogstab og Fasthed dannede Birkebenerne fra en
fortvivlet Flok af Fredlsse til en Har af sande Helte, — at han endnu
samme Aar, som han under de uheldigste Udsigter var traadt i deres
Spidse, saa sig istand til at fore dem til Throndhjem, hvor han paa
Vrething blev tågen til Konge, — at han ester tyende Aars Kampe
under verlende Krigslykke foeldede Erling Skakke i et Slag ved Nid
aros 1179, — og at han endelig ogsaa fceldede Kong Magnus Er
lingsson 1184 i et blodigt Ssstag ved Fimreite i Sogn.
Sverrer havde under hele denne Kamp med Magnus de stsrste
Vanskeligheder at overvinde, — Vansteligheder som ikkun hans Ufor
sagthed, Udholdenhed, rigt begavede Aand og den Tillid til Guds Bi
stand, som i det mindste af hans egne Åttringer fremlyser, kunde scette
ham i Stand til at msde. Man har vist nok i disse hans ofte gjen
tagne Åttringer af Tillid til Guds Bistand for hans retfcerdige Sag
villet see mere List, ja vel Hykkleri, end Oprigtighed ; — men det er
svcert for mennesteligt Die at lcese hvad der staar i Ens Hjerte; og
naar Sverrer paaberaabte sig det guddommelige Forsyns Hjoelv, der
havde frelst ham af saa mangen truende Fare, som et oiensynligt Be
vis sor sin Ret, saa kan man i alle Fald ikke negte, at hiin Hjcelft i
Sandhed var virksom tilstede, og at Sverrer i det mindste var et ud
kaaret Redstab i Forsynets Haand til at mode Hierarchiets Overgreb
i Norge og styrte det fra den farlige Heide, til hvilken det havde op
svunget sig, og paa hvilken det var i Fcerd med at fceste Fod, vist nok
ligesaameget til den sande Christ-Kirkes som til Statens Fordcervelse.
De Vansteligheder Sverrer havde at bekjcrmpe lade sig let fatte.
Fsrst havde han i Erling Skakke en Modstander ligesaa provet i Statsklsgt
som i Hcrrforerdygtighed, og i Kong Magnus en Fiende, der vel ikke i hine
Egenskaber kunde maale sig med sin Fader, men som igjen havde sin
Fordeel deri, at Fleertallet af Folket elskede ham og var ham oprigtig
hengivet. — Derncest havde Sverrer fast uden Undtagelse Norges
indflydelsesrige Lendermcend imod sig. Disse havde nemlig knyttet sin
Sag til Kong Magnus’s og saa i hans, den ved dem fremhjulpne
Lendermandsssns, Kongedsmme en Sikkerhed for Opretholdelsen af sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
