Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
Sverrers Optrcrden.
Folket at udtale Forbandelser over Sverrer og hans Mcend i Livet
og i Doden, medens de sikkert lovede Magnus’s Tilhcengere, som faldt
for dennes Sag, at deres Sjcele skulde voere i Paradis, for deres
Blod var blevet koldt paa Jorden ’).
Saa stcerk en Fiendemagt havde Sverrer at stride mod i sin Kamp
med Magnus Erlingsssn om Kongedommet. Og han fsrte Kampen
ligesaavel med aandelige som legemlige Vaaben. Mod Erlings Klsgt
og Krigerdygtighed satte han sin egen Overlegenhed i begge Henseen
der, og mod Magnus’s Venscelhed hos Folket i det sydlige og vestlige
Norge satte han Thrsndernes Hengivenhed og sine Birkebeners Tro
fkab. Mod Lendermcendenes Had stillede han sine egne Krigshsvdin
gers Wrgjerrighed, som han smigrede og opeggede ved at love dem
deres fceldede Modstanderes Hcedersnavne og Rigdomme 2). Almuens
Uvillie og Fordomme sogte han at bekjcempe ved staansom Overbceren
hed, ved de fredelige Nceringsveies Veftyttelse, ved belcerende Taler
og ved bitter Spot. Sine Fiender i Kirken msdte han helst med kir
kelige, eller i alle Fald aandelige Vaaben, med Kirkens egen Lcere og
Landslovens Bestemmelser, — og heri kom utvivlsomt hans geistlige
Opdragelse, der ikke synes at have vceret overfladisk, ham hsieligen
til Gode.
Sverrer med sit Skarpsyn gjennemstuede udentvivl meget snart
det hierarchiste System, som Erkebiskop Eystein ved Overeenskomsten med
Erling Skakke havde sogt gjennemfort i Norges Statsret, og paa hvil
ket, som paa en Grundsteen, Netmcessigheden af Magnus Erlingsssns
Kongedomme hvilede. Han indsaa de vigtige, for Kongedommet for
dcervelige Slutmngsfolger, som deraf kunde uddrages; men han opfat
tede ogsaa dets indre Brost og svage Sider. Han saa, at det ststtede
sig paa Gnmdscetninger, der havde et vist Medhold i den romerske
Kirkes allerede udtalte Paastande, men som dog overalt i Europa be
kjcempedes med vigtige Grunde, hentede fra Kirkens crldre Forhold og
tidligere Lcere; og han saa derhos, at det var ganske stridende mod
Aanden i Norges gamle Samfundsorden i dennes hele indre Sam
menhceng. Denne Samfundsorden, med sit af Lendermcendenes patri
arkalske Myndighed ledede Folke- eller Bondevcelde og sit af begge
temmelig indstrcrnkede Kongedomme, fandt Sverrer udentvivl i mange
Dele forceldet, rystet ved de forudgaaende indre Uroligheder, og uover
eensstemmende med de statsretlige Anskuelser, som nu havde gjort sig
gjceldende fast over Me det vestlige Europa. Her var fsrst — og
det tidlig — det oprmdelige germanifle Folkevcelde blevet kvalt af et
gjennem Lensvcesenet udviklet Adelsvcelde; og for at holde dette Stan
gen havde igjen Kongemagten meer og meer stettet sig til en guddom-
I) Sy. S. c. 38, 99. 2) Sy. S. c. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
