Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 Andet Tidsrum.
jordisk Myndighed i Kongens Hcender, hvilken Myndighed Kon
gen har af selve Gud, som hans Salvede ifolge sin kongelige
Verdighed, udcn Kirkens eller Biffoppernes Mellemkomst, og for hvis
Benyttelse han staar Gud ene til Ansvar; — at den endelig
ved en simpel Fslgeslutning endog unddrager Kongens Person,
som hellig ved den Verdighed Gud umiddelbart har be
troet ham, fra Kirkens Dommermyndighed i aandelige Sa
ger, hvilken den forresten indrommer V i stepperne at udsve endog
ved Ere ommunication.
Hvorledes Sverrer af en saadan Lcere kunde udlede et Forsvar
for sit eget Kongedsmme imod Kirkens Paastande til Fordeel for
Magnus Erlingssons, er ikke vanskeligt at begribe. Sverrer paastod
at vcere Konge ifolge Rigets lovbestemte Arvefolge og en lovformelig
Antagelse, overhovedet ifslge en lige siden Rigets Stiftelse tilvcerende
og aldrig retlig ophcevet Lov ; — medens Magnus derimod var Konge
ifolge en nyere selvgjort Bestemmelse, der aldrig ad retslig Vei havde
vundet Gyldighed som almindelig Landslov, og som man desuden
maatte give tilbagevirkende Kraft for deri at sinde nogen Stotte for
Retmcessigheden af hans Kongedomme. Sverrer var altsaa ifslge
selve sin lovligeAdkomst tilKongedommet den sandeHer
rens Salvede, medens Magnus ikkun var den jordiske Kirkes
Salvede ifslge en Anmasselse af Viskopperne. HosSver
rer hvilede den guddommelige Ret i al sin Fylde, og den
kunde ingen Ercommumcation eller Vanscettelse fra Kirkens Side ud
stette. Kirkens Sverd var mod ham «virksomt og vendte sig kun mod
Viskopperne selv, som vovede ulovligen at hugge med det. Enhver
Reisning af hans Undersaatter mod ham var et Oprsr mod Gud
selv, hvilket han var berettiget til, ja pligtig at revse; og for Maa
den, hvorpaa han revsede det, stod han kun Gud til Ansvar.
Lceren gjennemfort i streng Fslgerigtighed var farlig ikke for Kirken s
jordiske Magt alene, men ogsaa for Folkets Frihed og gamle
Ret. Den sammentrcengte nemlig al mulig Statsmyndighed i
Kongedsmmet, som den eneste af Gud bestikkede Vvrighed i jor
diske Ting, og erkjendte ingen anden Statsmagt. Den stillede i Grun
den Kongen over alt jordisk Ansvar, over enhver celdre statsret
lig Overeenskomst mellem Kongedomme og Folk, paa hvilken Norges
Samfundsorden hidtil hvilcde, og kunde saaledes, strengt fulgt, lede
til det mest uindstrcrnkede og utaaleligste Kongedespoti. Det var og
saa paa denne Lcere, med dens Misforstaaelse af det christelige Ve
greb om Dvrighed — der naturligviis ikke udelukkende betegner
Kongedsmmet, men enhver lovlig indstiftetStatsmagt —,
at det uindskrcenkede Kongevelde byggedes, som i mange af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
