Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grkb. Gysteins geistlige Virksomyed. 261
Erkebiskoppen til noget Gavn at bortrydde, naar han paa den ene
Side saa Banscettelsen uden Virkning, og paa den anden Side selv
af Hjertet onskede et Forlig med Sverrer, hvilket kunde igjen bringe
ham i rolig Besiddelse af Erkestolen. Hvad de svrige Tvistepunkter
angaar som kunde og maatte vcere mellem Erkebifioppen og Sverrer
angaaende Kongedsmmets og Kirkens indbprdes Forhold, da har det
maafkee forekommet begge tjenligst at lade dem for Djeblikket hvile.
Paastanden om St. Olafs Lenshsihed var allerede i Gjerningen af
Sverrer tilbageviist, og man kan vel sige, afEystein selv opgiven ved
hans Erkjendelse af Sverrers Kongedsmme. De andre Kirken og Er
kesoedet af Magnus Erlingsssn indrsmmede Privilegier har Sverrer
aabenbare aldrig samtykket og end mindre stadfoestet; men om han end
har bestemt udtalt deres Ugyldighed, har han maaskee ikke villet yppe
nogen offentlig Strid herom med den altid hoit anseede og mcrgtige
Erkebistop, helst naar denne fra sin Side heldede til Eftergivenhed.
Han har ikke ved at hobe et Overmaal af Idmygelse paa den allerede
pdmygede Kirkehsvdings Hoved villet drive ham til et muligt fortviv
let Skridt, der endnu kunde blive sdelcrggende for Sverrer selv. Uden
tvivl have begge Parter sundet det fordeelagtigst for det Fsrste i forstilt
Nolighed at ste Tiden an. I Hjertet kunne de vist aldrig have troet
hinanden oprigtigen eller stolet paa Fredens Varighed^ Da Magnus
det fslgende Aar 1 1 84 for sidste Gang angreb Sverrer, sporer man
ikke, at Erkebiffoppen har sat sig i Vcvcrgelse til den forstes Undscet
ning; og Magnus’s Fald i Slaget ved Fimreite samme Aar har vel
fuldkommen bestyrket Erkebistoppcn i hans allerede valgte, Tiden iagt
tagende Statsklsgt. Erkebistop Eystein optraadte ikke meer paa den
verdslige Statsvirksomheds Skueplads; her havde han — og det fotte
han sikkert selv — nu udspillet sin Rolle, da han i Sverrer havde
sundet sin Overmand.
Den Virksomhed, i hvilken vi hidtil have betragtet Erkebistop Ep
stein, kan snarere kaldes S t a t s m a n d e n s end Prestens. Det var
i det mindste Kirkens verdslige Tarv og Vcelde han i denne Virksom
hed ncermest havde for Vie. Og dog tsr man ikke negte, at et hoiere
aandeligt Formaal hos ham, som hos flere af dens Tids fremragende
Kirkefyrster, kan have ligget i Tankens Vaggrund, et Formaal, til
hvis Opnaaelse Kirkens verdslige Vcrlde ikkun ffulde tjene som Mid
del. Saa meget er vist, at Eystein ikke benyttede sin ludstydelse hos
Thronderne og hos Nordmamdcne i det Hele alene til Gjennemdri
velsen af sine hierarchiske Planer, men ogsaa til Samfundsordenens
Forbedring og Bestyrtelse. Derom vidne flere Bestemmelser i Lovbo
gen, isar i Frostathingsloven, hvilke udtrykkelig tillcegges hans Med
virken, og som bleve vedtagne under Magnus Erlingsssns Konger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
