Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
Erkb. Gysteins geistlige Virksomhed.
stoppen tillod, at en Anden maatte vcelges, hvilken han lovede at ind
vie; dog skulde Klsng forestaa Gudstjenesten og Undervisningen, saa
lcenge han dertil var i Stand, om han end ikke formaaede at over
fare sit Bistopsdsmme. Kleng bad nu paa nceste Althing Islands
Hsvdinger om at vcrlge en Bistop ; men de henfljsde Valget til ham
selv, og nu valgte han den hsit anseede Thorlak Thorhallesssn.
Denne havde i sin Ungdom efter at vare bleven viet til Prest studeret i Ud
landet i ser Aar, fsrst i Paris og siden i Lincoln. En Stund efter
sin Hjemkomst blev han Prior og siden Abbed i det nyoprettede Kloster
i Thykkvabs for regulcere Kanniker af St. Augustins Orden. Da han
nu var blcven valgt til Biskop, stuld e han reise til Norge for at
modtage sin Indvielse ; men dette blev, uvist af hvad Grund, udtrukket
saa lcrnge, at Klsng imidlertid dsde, og et Brev indtraf fra Erkebi
stoppen, der paastyndede den nye Biskops Valg. Thorlak reiste da
endelig i 1177 til Norge. Han blev, som det heder, vel modtagen
af Erkebistoppen ; men Erling Skakke var ham imod, og Erkebistoppen
vilde ikke indvie ham, uden at han dertil havde Kongens og Erlings
Tilladelse, — en Omstcendighed, som synes vise, at Erling gjerne har
villet udstrcekke det norske Kongedsmmes Myndighed ogsaa til Island,
som dog var ganske uafhamgigt af Norge, —at han har grebet denne
Leilighed for at vise Islcendingerne hvad han magtede, — og at Erke
bistoppen har endnu folt sig i det Afhcengighedsforhold til Erling, at
han nsdig har villet handle reent ud mod dennes Duster, selv om det
var i en Sag som ncervcerende, med hvilken Norges Konge egentlig
intet havde at skaffe, deels fordi den var en reen Kirkesag, og deels
fordi den angik et Land af Erkebistopvens Provins, hvilket ikke var
Norges Kongedomme undergivet. Man seer, at Eystein endnu lige
over for Erling har troet at maatte benytte sine nyerhvervede Rettig
heder med Varsomhed. Erkebistoppen fik dog endelig udvirket Kon
gens og Erlings Samtykke til Thorlaks Indvielse, og denne gik nu
for sig den 2den Juli 1178 i Overvcer af Vistopperne Paal af Ber
gen og Erik af Stavanger ’). — Paa Hole Stol sad den gudfryg
tige og hsibyrdige Vrand Scemundsssn, der var indviet i 1164,
ligetil sin Dod i 1201.
Af Eysteins Metropolitanvirksomhed med Hensyn til Island
findes Spor i tre endnu bevarede Skrivelser til Islcrndingerne
Den forste af disse, omtrent fra 1176, er stilet til Islands Bistopper,
Hsvdinger og Almue. Erkebistoppen ivrer her forst mod den Vold
somhed, mange Mcend der i Landet have vist mod Geistlige, hvilke
de have saaret ja endog drcebt, samt mod den Lssagtighed, som der
!) Hungrv. c. 19; Finn Joh. I. 287—289; Werl. nneccl. XXIII-XXV.
«) Finn Joh. I p. 236—244.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
