Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Andet Tidsrum.
gik i Svang, — Uordener, som Biflopperne burde paatale med Kraft,
og ved sine Advarsler soge at standse, eller i Tilfcrlde af Modvillie
straffe med Van. Dernoest gjsr han selgende Bestemmelser: Prester,
som have begaaet Manddrab, forbydes at forrette nogensomhelst Guds
tjeneste. — Prester forbydes at paatage sig Udfsrelsen af Retssager,
undtagen for sine fattige Frender, eller faderlsse Born, eller vergelsse
og tillige fattige Kvinder. — Hver, som mishandler eller drcrber en
Prest eller Munk, stal vcere i Guds og Pavens Van, og kan for
Drab eller Lemlcrstelse ikke modtage Astssning uden af Paven selv, men
for Såar og Slag ikkun af Erkebistoppen.
Den anden Skrivelse handler om Kirkefreden, hvorledes den strengt
bor overholdes ogsaa for dem, som soge Tilsiugt i en Kirke mod Vold
somhed, og hvorledes Vrud herimod stal straffes med Van. Den
samme Fred bsr hvile over alle Geistlige og Munke samt Pilegrime
til hellige Steder indenlands eller udenlands. — I den tredie Skri
velse beloegges Kvinderan og Voldtcegt med Van.
Disse Skrivelser sinde tildecls Sidestykker i visse allerede ovenfor
antydede Bestemmelser i den eldre Frostathings- og den eldre Gula
things-Lov, til hvilke Erkebiffop Eystein deels udtrpkkclig ncevnes, deels
maa ansees som Ophavsmanden i). At han altsaa har strcebt gjen
nem Lovgivningen at virke for Sedeligheden baade i Norge selv, og
i alle de Lande, over hvilke hans Mctropolitanmyndighed strakte sig,
er tydeligt, — ligesom ogsaa at han har troet, at den kirkelige Bans
straf, ved grove Forbrydelser mod Sedeligheden samt mod Kirken og
dens Personer, burde gaa ved Siden af den Straf af Boder eller
Fredlsshed, som den verdslige Lov fastsatte. Forresten seer man ty
deligen i de Punkter, som angaa Presterne, en Bestrebelse paa den ene
Side for at verne om Presteembedets Verdighet» ved derfra
at udelukke Personer, der havde begaaet ioinefaldende Voldshandlinger,
samt forbyde Presterne ufornsden Indblanding i verdslige Retssager, —
og paa den anden Side for at give Prestens Person al den Be
skyttelse, som Kirken formaaede scerligen at give den, ved nemlig at
bestemme Bansstraf for grovere Voldshandlinger mod ham, altsaa en
Bestrebelse for, saavidt Kirken ved egne Midler magtede, at privi
ligere Presteembedet og Prestens Person.
Idet Erkebiskop Eystein paa denne Maade strebte at namne sig
eet af den canoniste Nets Hovedformaal, viser det sig af andre For
handlinger med Islcendingerne, at han ogsaa havde et andet stadigen
for Vie, nemlig at unddrage Kirkens Gods Lcegfolks Bestyrelse
for at stille det til Kirkens egen og dens Personers udelukkende Raa
dighed. At han her vendte sit Blik fortrinsviis paa Island, var en
») N. g. L. l. 19, 182.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
