Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Erkebiskop Eysteins geistlige Virksomhed.
naturlig Folge af allerede fochen paapegede islandske Forhold, nem
lig at der, med Undtagelse af Kathedralkirkerne og de faa Klosterkirker,
fast alle Kirker vare private Mcends Ejendom, og deres hele Vkonomi
bestyret af disse verdslige Ejere. Da Eystein i Aaret 1178 havde
indviet den nidkjare og hierarchistsindede Thorlak Thor haltes son
til Vistop af Skaalholt, paalagde han denne efter sin Hjemkomst at
virke for det ncevnte Viemcd. Dette stemmede ogsaa ganste med Thor
laks eget Sind; og kort efter at han var kommen til sit Soede, be
gyndte han ved Indvielsen af nogle nye Kirker, at negte Ejerne Ve
styrelsesretten af disse Kirker og deres Gods. Herved vaktes Mis
nsie og Spending. I Fsrstningen syntes det dog som Biskop Thor
lak, der ststtede sig til Erkebifloppens Bud og den canoniste Ret
(Guds Lov, som han kaldte den), skulde have Fremgang. Men da
netop indtraf i Norge Birkebenernes Seire over Magnus Erlingsson,
Erling Skakkes Fald, og kort efter Erkebifloppens Reise fra Norge
og lcengere Ophold i England. Biskop Thorlak folte sig bersvet sin
Metropolitans kraftige Understottelse, medens hans Modstandere saa sig
bestyrtede ved de norske Forholde og muligen ogsaa ophidsedes fra
Norge; han fandt det derfor nodvendigt at give efter, og lade Kir
kegodsets Bestyrelse blive ved det Gamle !).
Man har al Grund til at tro, at Erkebiskop Eystein i Norge, hvor
Leilighet» gaves, har handlet i fuld Overensstemmelse med hvad han
paalagde Vistop Thorlak med Hensyn til Island. Men Sagen havde i
Norge, efter de herværende Forholde, ikke den indgribende almene Vigtig
hed som paa Island, og vakte derfor i Begyndelsen mindre Opsigt. Vi
ville imidlertid senere faa at ste, at denne Sag indtog sin Plads iblandt
Tvistepunkterne mellem Sverrer og Eysteins Eftermand paa Erkescrdet.
Som henhsrende til Eysteins Metropolitanvirksomhed maa vi og
saa navne den Lettelse, som han afPave Alerandcr 111 (1159—1181)
til Fordeel for den norske Almues Næringsdrift fik udvirket i de celdre
strenge Bestemmelser mod Arbeide paa Helligdagene, idet nemlig Sil
defiskeri, med Pavens Indrsmmelse, blev tilladt paa enhver Tid, naar
Silden ssgte Land, kun med Undtagelse af de allerstorste Helligdage -).
At Eystein har yndet Videnskaberne og navnligen havt Smag for
Fcedrenelandets Historie, maa man stutte deraf, at hans Samtidige,
Munken Thiodrek (Ilieotloi-ious mon»cus), en Nordmand og rimelig
viis en Thrsnder, tilegnede ham en kort norfi Historie, streven paa
Latin og omfattende Tiden fra Harald Haarfager indtil Sigurd lor
salfarers Dsd Denne lille Bog, der kan sees at verre forfattet
’) Finn Joh. I. 289—295; Werl. llneccl XXIII—XXXII est. den haandsir. Thor-
laks-Saga. «) Mld. Frthl. 11. c. 26, i N. g. L. I. S. 139. ’1 Bc,-.
<!-,n, V 311-341
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
