- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
268

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268 Andet Tidsrum.
efter 1176, er isar mcerkelig ved den omfattende Lcesmng, den rober,
af latinske Verker, ikke alene af Middelalderen, men og af den klassiske
Oldtid. Hvis man ei vil antage, at hans Citater ere Uddrag af disse
Verker, gjorte under tidligere Ophold i Üblandet, hvilket ikke er synderlig
rimeligt, saa maa man fatte et godt Vegreb om den Bogsamling, som alle
rede i Eysteins Tid har vceret i Nidaros, udentvivl ved Kathedralkirken.
Den sidste biskoppelige Handling af Eystein, der i Sagaen omta
les, synes ikke antyde noget scrrdeles bittert Sindelag mod Sverrer og
hans Slegt. Den angik Sverrers Soster Cecilia. Denne var, som
forhen fortalt, af Erling Skakke, imod sin Villie, bleven giftet ud af
Norge med den svenske Lagmand Folkvid. Da Sverrer var kommen
til Magten, forlod Cecilia sin Husbonde og reiste tilbage til Norge,
hvor det nu var Sverrers Hensigt at gifte hende med den anseede og
mcegtige throndiste Hovding, Baard Guttormsson af Rein. I Forst
ningen satte Erkebiskop Eystein sig imod Giftermaalet, som stridende
mod Kirkens Lov, da Folkvid, Cecilias forste Mand, endnu var i
Live; Eystein paastod, at hun skulde vende tilbage til ham. Men da
Cecilia med Vidner godtgjorde, at Egtefiabet med Folkvid havde vceret
tvunget, og folgelig netop efter Kirkens Lov, som fordrede Brudens
Samtykke, var ugyldigt, — saa gav Eystein efter og tillod hendes
Egtestab med Baard 1184 el. 1185 ’).
Om Hosten 1187 blev Erkebiskop Eystein syg i Nidaros, og
holdtes ved Sengen ndover Julen. Da han mcerkede Dsdens Ncrr
mclse, kaldte han til sig Kong Sverrer, som just var tilstede i Thrond
hjem. Han og Kongen havde nu en lang Samtale, som det lader,
uden Vidner. Da de skiltes, stal Erkebiskoppen — saa paastod i det inindste
Sverrer — have bedet denne om Tilgivelse for hvad han muligen,
under Kampen mellem ham og Magnus, kunde have forseet sig mod
ham; og Modet endtes med et fuldkomment Forlig og en gjensidig
Tilgivelse. Eystein dode den 26de Januar 1188, efterat han i hen
ved 27 Aar havde ovet Metropolitanmyndigheden over den norske
Kirke. Han blev begraven i Christkirkens Sakristi («kruskus). I en
Tale, som Sverrer strar efter holdt i samme Kirkes Chor, berettede
han, hvad der var foregaaet mellem ham og Erkebiskoppen under deres
sidste Sammenkomst, og lagde naturligviis megen Vegt paa den Tilstaaelse,
Erkebiskoppen ved denne Leilighed skulde have gjort.- at han i sin Mod
stand mod Sverrer var gaaet videre, end som han vidste var ret for Gud;
men Aarsagen dertil havde vceret, at han ei syntes, han kunde unddrage
Magnus sin Bistand" 2). Nigtighedcn af dette Udsagn beror vist nok paa
Sverrers Sanddruhed alene, og denne kunde her vcere noget tvivlsom; —
alligevel er der, saavidt os bekjendt, i Eysteins Fremfcerd i hans seneste
’) Sv. S. c. 100; Peter Clausftn (Udg. 1757) S. 557. «) Sv. S. c. 107.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free