Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Erkeb. Eriks ftrste kirkelige Virksomhed.
budne Slegtstabsled. Dette viser sig af de flere endnu levnede Breve
af ham til Island ’), i hvilke han med Navns Ncevnelse bestplder
flere af de mcegtigste blandt Vens Hovdinger for at give sine Lands
mcend i denne Henseende det sietteste Erempel og opfordrer Biskop
perne, i Medfsr af deres Embede, til atgjore Alt hvad der stod i de
res Magt for at hemme saadant Uvoesen. Hvad han her paaanker
hos Islcrndingerne, har han vist ikke forsomt at paaanke i selve Norge,
hvor ligesaavel som paa Island Sedeligheden i dette Punkt spnes paa
den Tid at have varet i hoi Grad stappet.
I alt dette viser sig intet andet end en hoist rosverdig kirkelig
Nidkjcerhed fra Erkebiskop Eriks Side, At han derhos sogte at verne
om Kirkernes og Presternes Uforkrcenkelighed ved at opstille Brud paa
de fsrstes Fredhellighed og Voldshandlinger mod de sidste som Bans
gjerninger, var baade stemmende med den almindelige romerste Kirkc
lov og med Tidens Anskuelser; det var desuden stemmende med det,
som allerede var udtalt af Erkebiskop Epstein. Kong Sverrer maa
ogsaa have billiget dette sidste, da han rakte Haanden til at give det
fuldkommen Lovskraft. Dette stede paa et Mede, rimeligviis i Ver
gen, i Aaret 1190, ved hvilket Kongen selv var tilstede, og hvor Er
kebiskop Erik var samlet med alle sine davcerende norske Lydbiskopver,
nemlig: Paal af Bergen, Helge af Oslo, Niaal af Stavanger og
Thorcr af Hamar, samt flere Abbeder og en Momgde Prester, — alt
saa et Slags Provinsial - Concilium. Her blev nemlig en Bestem
melse udfcerdiget, ligesaavel i Kongens som i de forsamlede Geistliges
Navn, til Advarsel mod visse Handlinger, som droge Banscettelse til
Folge: Forstyrrelse af Kirkes Fred, Forgribelse paa
Prests Person, Kvinders Voldtcegt og utilladelig Vaa
benbyrd i Kirkefcerd eller Thingfcerd Bestemmelsen blev
sat som Indledning i Spidsen for en paa samme Mode vedtagen,
eller i det mindste udkastet Christenret, endnu bevaret under Navn af
Kong Sverrers Christenret^). Denne er i den Form, hvori
vi nu bestode den, egentlig en Gulathings-Christenret, og har vceret
indtagen i en Gulathmgs-Lovbog. Man skulde imidlertid tro at Hen
sigten med den har vceret at gjore den til en almindelig Christenret
for hele Norge, noget som den dog aldrig er blcven; — tvivlsomt
er det om den engang er bleven virkelig indfort som gjceldende i Gu
lathingslagen. Sandspnligt er det, at Lovudkastet, fra hvem det nu
ncermest skriver sig — det er egentlig kun en daarlig Sammenstobning
’) Finn I. I. 244—255. 2) Saaledes iN.g.L. I. 409. Munch tror,
at her byr lcrses: IVikuIHZ. Forandringen forekommer mig ikke nodvendig;
herom nedenfor. -) N. g. L. I. 409, jfrt. m. Finn I. I. 254. N.
g. L. I. S. 409—434.
Keyser. Den norste Kiikcs Historie. »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
