Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
Tvist mellem Kongen og Ertb. Den sidste drager til Danmark.
anmasset sig Kongenavn og Rige, ham kalde til sig og forlangte, at
han skulde krone ham. Dette Forlangende vilde Erkebistoppen, af Ag
telse for Paven samt for sin egen Sjcels Saligheds Skyld, ikke op
fylde, fsrend han ved sine Udsendige havde indhentet det apostoliske
Scedes Samtykke. Herover forbittredes Kongen og hele hans Hcer;
de paastode nemlig, at denne Sag ikke var afhcengig af nogen det
apostoliske Scedes Gunst, da andre Konger node den Frihed at mod
tage Salvelsen hvor og naar og af hvem de selv vilde. — Videre,
da den Bistopsstol (Stavangers), som Erkebistoppen selv havde be
kloedt, men som ved hans Valg til Erkebiskop var bleven ledig, paa
ny skulde bescettes, faldt baade Geistlighedens og Folkets enstemmige
Vnske og Samtykke paa en Person, der baade ved sit Levnet og sine
Kundstaber dertil var stikket. Men dette Valg forkastede Kongen,
fordi han ei selv deri havde taget Deel, og dertil fsrst givet sin
Stemme; og det uagtet stig sedvanmcessig Ret af hans Forgjengere
i Norges Rige var edeligen opgiven, og denne Opgivelse stadfestet
ved deres beseglede Breve og ved Pave Adrian IV’s og den nuvcerende
Paves Privilegier ’). Da nu Kongen paastod, at Erkebistoppen heri
havde gaaet Kongedommets Hoihed for ncer, saa valgte han, uden at
raadfsre sig med Erkebistoppen og tvertimod dennes Indsigelser, en
anden Person til at beklede samme Bistopsstol, tvang Geistligheden
og Folket til heri at samtykke, og bsd nu Erkebistoppen at indvie denne
sidst valgte. Men da et saadant senere Valg af Pave Adrian, ifslge
apostolisk Myndighed, var forbudet i den norske Kirke, saa vovede ikke
velse til Paven ifelge heraf siulde falde i 1190, og Paven vareClemens 111,
som bøbe den 27be 2J}artéll9l og ikke, som ellers har vceret antaget. Skri-
velsen Ⱦte af 1192 og den tilfirevne Pave, Colestinus 111. Eriks Brev er
nemlig, som vi have det i Script. rer. Dan. VI., übateret, og Pavens Navn
kun betegnet med Segtynbelfeébogflaoen C. (Munch 111. 267. Not.). Men
mon ikke n anno præterito" her kan og ber oversettes: forleden Aar"
eller forgangen Slår"? da behever man ikke at fravige Sverrers Sagas
Tidsberegning, der tydelig scrtter dxiU glugt til 1191, hvilket ogsaa for har
vcrret det almindelig antagne. 2) instrumentis fei. mcm. Adri-
ani P
. et vestræ sanctitatis privilegiis roboratis". Munch tror, at ved
disse Ord nødvendig maa figteé til (Siemens 111 og en Bulle af ham fra
1189, hvilken dog ikke nu fan paavises (111. 257. Not., 260. Not. 2.). Men
ffulbe bet ikke vcere muligt, at Celestinus 111, der valgtes den 30te Marts
1191, kunde, maaffee paa Grund af tidligere inbfommet Forlangende fra
Erkebiskop Erik, have udstedt en saadan Privileg ie-Bulle strar i Begyndelsen
af sit Pavedomme? og beune Ⱦre ommen Erik til Hcende, endog maastee
fer han forlob Norge? At SølefiinuS i 1194 udstedte en omfattende Bulle
angaaenbe Nidaros’s Kirkes Privilegier — om hvilken Bulle vi siden skulle
tale — fan dog neppe seere til Hinder for at antage, at han allerebe tidli-
gere kunde have givet en lignende mindre omfattende; og denne kan ligesaa-
let tcenkes forkommen som den af Munch antagne Clemens Ills.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
