- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
287

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

287
Vrkb. Grlk banscetter Sverrer i Danmark.
gedsmmet, — Fordringer, hvis Opnaaelse nu blev dens Strcrbens
bestemte og fuldtbevidste Maal og Meed.
Uagtet denne Bulle saaledes maa ansees som Hoveddokumentet
fra Pave Colestinus’s Side i den her omhandlede Tvist, saa var dens
Udfcerdigelse dog neppe det fsrste Skridt, Paven gjorde for at komme
Erkebiskop Erik til Hjcelp i hans betrcengte Stilling. Man maa af
Sverrers Saga stutte, at Cslestinus allerede tidligere (1193?) har ud
fcerdiget en Skrivelse til Erkebistoppen, hvori han har givet denne
Ret mod Sverrer, og belagt Kongen med Ban, hvis han ikke gav
Erkebifioppen fuld Opreisning. Ncevnte Saga fortceller nemlig ved
kommende denne Sag selgende:
Erkebiskopperne Erik og Absalon lode Sendemcrnd fare til Rom
med Breve til Paven, hvori det hele Forhold mellem Kong Sverrer
og Erik for denne sidstes Bortfcerd fra Norge var fremstillet efter Er
kebiskoppens eget og hans Mcends Vidnesbyrd (altsaa den Fremstilling,
som allerede oftere er omtalt). Fra Paven blev svaret ganske efter
Erkebistoppens Forventning, nemlig at Paven lyste Van over Kong
Sverrer, hvis han ikke mdrsmmede Erkebistoppen dennes fremsatte
Fordringer. Pavebrevet, som indeholdt dette Svar, lod Erkebistop
pen oplcese i Danmark og lpste hver Sondag i Choret Ban over
Sverrer. Da Kongen svurgte dette til Norge, bragte han ofte den
Sag paa Vane paa Thingene og fremstillede det Hele som et Opspind
alene af Dcmerne og ingenlunde Pavens Ord. Det stulde ikke lykkes
Erik Blinde — sagde han — at fralyve ham hans Kongedsmme.
Den Forbandelse, han lyste over Kongen, havde staaet sig paa hans
egne Vine. De monne vcere i Van — tilfoiede han — som ove
Vansverk, men jeg er Kongeson og ret kommen til dette Land og
Rige, og jeg har taalt saa meget Ondt, fsr jeg vandt det, at jeg ikke
vil opgive det for denne Sags Skyld. Erik kan endnu fare til sin
Stol, stjsnt han er blind, naar han kun vil holde Landets Lov. Men
om han end havde begge sine Vine i Behold, som han nu er blind
paa begge, og paa Forstanden med, at han ei kan see hvad der er
ret, saa vil jeg dog ikke bryde den hellige Kong Olafs Lov for hans
Skyld, hvor megen Forbandelse han end lyser" ’).
Denne Banscettelse, som her omtales, maa vcere lyst fsr Sver
rers Kroning, som foregik i Slutningen af Juni Maaned 1194 (hvad
senere stal fortcelles), efterdi Anklagen mod de Bistopper, der kronede
ham, netop ststtedes dertil, at de havde kronet en, som var i
Kirkens Ban. Altsaa kan ßanscettelsen ikke have vceret udvirket ved
den ovenomtalte Bulle af 15de Juni 1194, da denne umulig kunde vcere
saa tidlig bekjendt i Danmark end sige i Norge, at den kunde staa i
’) Sv. S. c. 124.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free