Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sveirers Kroning, 289
Wverrer lader sig krone af de norske Bifkopper. Disse bans«rttes as Paoen og
stevnes af Erkebiskop Grik til Danmark. Biskop Nikolaus undoiger fra Norge
og stifter Baglernes Parti mod Snerrer.
Med Vstjcrggernes Tilintetgjsrelse var ingenlunde Partistriden i
Norge udkjcempet; dette var noget som Sverrer selv bedst indsaa.
Alligevel indtraadtc ester den en midlertidig kort indre Nolighed, hvil
ken, han vilde benytte til at see gjennemdrevet et lcenge noeret Dnste,
nemlig at vorde kronet. Sagen var ham af Vigtighed, udentvivl
isoer for Folkets Omdsmme. Kroningen nemlig havde paa en Maade
tjent, til at hellige hans Formands, Magnus Erlingsssns Net; den
havde ganske vist i en stor Dccl af Almuens Vine givet Magnus et
Fortrin for Sverrer, og kun ved at have opnaaet den troede den sidste
i Almuens Omdsmme at vcere stillet ganske lige med Magnus.
Det er ovenfor viist, hvorledes Sverrers forste Underhandlinger
om sin Kroning, nemlig med Erkebiskop Erik, ganske mislykkedes.
Nu optog Kongen igjen Planen, og Udsigterne for ham vare efter
Sagaens Beretning i Forskningen ganske lovende. Da han om Vaa
ren 1194, idet han forfulgte de sidste Levninger afVstjceggernes Hoer,
kom til Konghella, indtraf sammesteds en pavelig Legat med Folge.
Hverken hans Navn eller hans Erinde er i Sagaen opgivet ’), men
Norden blev allerede dengang hpppigen bessgt af saadanne pavelige
Udsendinger, der under Skin af at tilsee Kirkens Forfatning, havde
til Hovedformaal at sirabe Penge sammen baade for det pavelige
Skatkammer og for sig selv. Dette var en Sag, som ikke lcrnger var
nogen Hemmelighed, og som Sverrer ogsaa vel kjendte. Han beslut
tede nu at henvende sig til Legaten angaaende sin Kroning. Kunde
han bevcege Legaten til at udfsre den, saa havde han vundet en übe
regnelig Fordeel over sine baade verdslige og geistlige Modstandcre.
Han indbod Legaten til sig, bevertede ham i flere Dage, og havde
i) Man har gjettet paa en Kardinal-Presbyter, Cinthius, der var Legat i
Norden omkring denne Tid (Suhm D. H. Vill. 285). Men for det ftrste
er det meget tvivlsomt, om Cinthius’s Legation i Norden strafte sig ud over
- Aaret 1192, og derncest, selv om dette skulde have vceret Tilfceldet, saa er det
vist, at Cinthius den 15de Juni 1194 var i Rom og medundertegnede den
omtalte Bulle af denne Dag. Nu drog Sverrer fra Bergen kort efter Paa-
sie (i 1194 den 10de April), og hans Sammentrcrf med Legaten i Konghella
kan saaledes umulig have sundet Sted for allersidst i April eller Begyndel-
sen af Mai. Skulde nu Legaten have voeret Cinthius, maa denne have reist
overordentlig hurtigt, efter de Tiders Maade, for at veere i Rom inden Mid-
ten af Juni. Den Tid, som levnes for Reisen, bliver allerhsift taget I’/«
Maaned. Umuligt er det ikke, men neppe rimeligt.. Jfr. Munch 111.
269, 275.
Keysel. Den noiste Kirkes Historie. !.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
