- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
294

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294 Andet Tidsrum.
ren kunde Biskop Paal vende tilbage til Norge, hvor han endnu traf
Kong Sverrer i Viken og fulgte ham derfra til Vergen ’).
Hvilke hemmelige Erinder nu end Biffop Paal kan have havt
fra Kongen til Erkebiskop Erik, saa maa disse antages at verre blevne
uden Virkning. Erkebiskoppens personlige Dnsker hender man ikke;
men i ethvert Fald stod han paa Grund af sin Blindhed i en fuld
kommen Afhcengighed af de danjke Prcelater, under hvis Beskyttelse
han engang havde givet sig, og disse vare nu mindre end nogensinde
forsonlig stemte mod Sverrer. Hans Kroning havde bragt deres For
bittrelse til det Heieste. De havde strar den rpgtedes i Danmark
gjort Indberetning derom til Pave Cslestinus, og denne havde samme
Aar, 1194 den 18de November, hsitideligen i selve St. Pcters-Kirken
lyst Van over de Biskopver, som havde vovet at foretage en Hand
ling, hvilken — saa udttykte Sverrers Modstandere sig — var uhort i
Christenheden, nemlig at salve en bansat Prest til Konge Efter
retningen herom havde rimeligviis allerede naaet Danmark, for Paal
forlod dette Land, og han havde saaledes kun daarlige Tidender at
bringe Kongen ved sin Tilbagekomst til denne. Erkebiskop Erik havde
ogsaa sendt Breve til Norge, hvorved han stevnede alle Landets Bi
skoppcr til sig i Danmark. Under disse betcenkelige Omstcendigheder
kaldte Kongen, hvem det naturligviis var hsieligen om at gjere, at
Erkebistoppens Stevning ikke skulde blive adlydt, alle Bistopperne til
Wsde med sig i Vergen endnu samme Sommer 1195. Msdet fandt
Sted; alle de norske Viskopper indfandt sig, desuden Biskop Paal a f
Skaalholt og Biskop Bjarne Kolbeinsson af Orknserne,
der havde efterfulgt den i 1188 afdsde yngre Vilhjalm En Deel
verdslige Hsvdinger vare ogsaa tilstede, blandt hvilke Harald Jarl
a f O rkno ern e, der var indstcevnet for Kongen i Anledning af flere
Klagcpunkter mod ham. Msdet var altsaa i Grunden, en baade
geistlig og verdslig Rigsforsamling, skjsnt det i Sverrers Saga kal
des et Viskopsmsde (bizkupglungi-) d. e. et Provinsial-Con
cilium. Udfaldet af Hsvdingernes Overlegninger blev, at man
skulde sende Mcend til Paven for at tale Kongens Sag og overbringe
ham et Brev under Kongens og alle de tilstedeværende Bifioppers
Segl. Til. Sendemcend udvalgtes Biskop Thor er af Hamar og
Rikard, kalvet Svartameistari d. e. den sorte Magister, rimelig
viis fordi han har hort til en af de sortklcedte Munkeordener (Vene
dictinerne?)
For Sverrer efter Msdets Oplssning skiltes fra Vijkopperne,
foreholdt han dem med Alvor den Vei, som, efter hans Mening,
!) P
. B. S. l. c.; Sv. S. I. c. 2) Bcript. !’«,. vnn. VI. 34. 2) Se
o. f. S. 264. 4) Sv. S. c. 124.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free