Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
Norge forlades ganske af sine Biskopper.
muntring, saa at de med Standhaftighet» taalte sine Savn, og med
Taalmodighed oppebiede Kirkens endelige Seier, som maatte blive den
sikkre Folge af deres Udholdenhed. Fyrsterne i Nordens ovrige tvende
Niger siulde endelig egges til at laane den norske Kirkes Sag sin verds
lige Arm. Dette var Alt vel beregnet af Paven; men havde dog ikke
paa langt ncer de Virkninger, som han udentvivl havde forestillet sig.
Nordens Fyrster reiste sig aldeles ikke mod Sverrer. Kong Knut i
Danmark gav vel fremdeles baade de landflygtige norfie Bistopper og
Baglernes Parti Tilhold i sit Rige; men forresten var han indviklet i
altfor mange Stridigheder med de nordtydste og vendiske Fyrster, til
selv at kunne foretage noget Angreb paa Norge, om han end dertil
havde sundet sig opfordret ved noget scrrdeles bittert Had mod Sver
rer, hvilket ikke synes at have vceret Tilfcelde. Sveriges Konge og Jarl
holdt sig ganske rolige; de ncerede ingen Uvillie mod Sverrer; Birger
Jarl var desuden besvogret med ham, og begge havde ncere Frcender
i Birkebenernes Flok. Det lykkcdes vist nok Paven at bersve Norge
ganske dets geistlige Overbestyrelse. Selv V i sk o p M a r t i n a f Ver
gen vovede tilsidst ikke andet end at folge sine Brsdres Erempel og
drage til Erkebiskop Erik i Danmark, i hvis Omgivelse og Naade man
sinder ham i 1199 ’). Den norske Kirke kunde saaledes nu siges at
vcere berovet alt biskoppelig! Overopsyn, medens Kathedralkirkernes
Domkapitler udentvivl endnu vare for ufuldkomment indrettede og vel
tillige for lidet selvstendige til at kunne med tilbsrlig Kraft ovcrtagc de
res Biskoppers Hverv i de Punkter hvor dette lod sig gjore, on; deres
Medlemmer end af velvilligt Sindelag imod Kongen og Landet dertil
havde sundet sig opfordrede. Til samme Tid bleve ogsaa de norske
Klostergeistlige af sine Overordnede sircemmede fra at yde Sverrer no
gen kirkelig Tjeneste. Saaledes blev iet Generalkapitel af Eisterci
enser-Ordenen i Citeaur 12U0 strenge Straffe af Faste paa Vand og
Brod og Piskning fastsatte for de Munke af Ordenen i Norge, som
havde holdt Messe for den bansatte Sverrer, ja endogsaa for dem,
som blot havde spist eller venfiabelig omgaaets med ham eller haus
Tilhengere
Men tvende Ting kom dog under Alt dette Sverrer i hoi Grad
til Gode: fsrst nemlig at det lavere Prestestab i Norge endnu ikke
var blevet gjennemtrcengt af sine hsieste Forstanderes hierarchiste Aand,
og derfor heller ikke synes at have deelt deres Frygt for og Had imod
Sverrer; og derncest, at den norske Almue ikke for havde feet Ban
scettelsen anvendt paa nogen af sine Konger, og derfor ikke ret fattede
dens Betydning i ncervcerende Tilfcelde, helst da ingen bestemt Vans
gjerning maatte forekomme dem at vcere tilstede; thi Viskopperne fo-
ll Suhm. D. H. vill. 481. «) Suhm. D. H. vill. 566.
Keyser. Den norste Kirlee Historie. > 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
