Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 Andet Tidsrum.
maade og Religionens lagttagelse, at oversee sin Konge og hans
Medhjelpere i Rigsstyrelsen, og loegge ham for Had, som om han
skulde vcere stillet imod Gud og den hellige Kirke". Forfatteren viser
af Skriften og Decretalerne, at Konger og verdslige Hsvdinger in
genlunde ere satte imod Gud og den hellige Kirke, men at tvertom
Gud selv sammenfeier det verdslige Herredsmme og Kirkens Tjeneste,
saaledes at Kongerne have Magt og Varetcegt over Kirken, og derfor
kunne krceve megen Understettelse af dens Embedsmcend". Christus
havde selv her paa Jorden vist Keiseren Lydighed og paalagt Aposte
len Peter det samme, Peter, fra hvem den geistlige Stand udledes" ;
og Keiseren var dog den Gang hedensk. Hvad kunne da de paabe
raabe sig, som nu foragte Kongen, da han er christen? Gud vilde jo
ikke, at Kongedommets Hsihed skulde ringeagtes, selv medens Kon
gerne vare hedenske. Det er derfor aabenbart, at hver den staar
Fare for at forspilde sin Sjcel, som ikke viser Kongedsmmet fuldkom
men Troftab og LErefrygt og Lpdighed. Thi Kongedsmmet er ind
stiftct ifslge Guds Bud og ikke ifslge Menneskenes Paafund. Ingen
modtager Kongedommet uden efter det guddommelige Forsyns Tilskik
kelse. Kongen skulde ikke verre sterkere og mcegtigere end andre Men
nesker, hvis ikke Gud havde stillet ham hsiere i sin Tjeneste end Andre ;
thi Gud tjener han i sit Kong edsmme, ikke sig selv". Forfatteren kan
derfor ikke skjenne paa hvad Grund de Geistlige ville udelukke Kongen
fra det Indseendc, som han ber have med den hellige Kirke, for hvil
ken Gud har paalagt ham Ansvar, — og det saa meget mindre som
ringere Moend end Kongen, Riddere, Hirdmcrnd ja Vender have no
gen Myndighet» i Kirken, idet de stulle have Indseende med de Kir
ker, hvis Opretholdelse paaligger dem. Dette kan finde Sted i tre
Tilfcrlde: 1) naar en Mand arver en Ejendom, hvilken en Kirkes Op
retholdelse felger; — 2) naar en Mand kjeber en saadan Ejendom;
— og 3) naar en Mand opbygger en Kirke paa egen Bekostning og
siden lcegger Ejendomme til dens Opholdelse. Beviis herfor anferes
af Decretalerne, ligesom ogsaa for det, at hvis vedkommende Prest
fradager en saadan Kirke noget af dens Gods, eller anvender det til
anden Bestemmelse end den af Giveren fastsatte, da har ferst Biskop
eller Erkebiskop at paasee dette berigtiget, men hvis de .forsemme at
opsylde sin Pligt, da stal Sagen forelegges Kongen. Her er altsaa
Kongen — slutter han — stillet som everste Dommer over baade Bi
skop og Erkebiskop selv med Hensyn til Kirkens Styrelse og Varetcrgt,
— hvormegen Magt maa da ikke vcrre ham given i reen verdslige
Sager? Ligeledes anferes Steder af Decretalerne, hvori der tillcrgges
en Kirkes Grundlcegger (hvilket Forfatteren ogsaa udstrcekker til dens
Opretholder eller Verge) Ret til at vcelge en duelig Prest til samme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
