Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
Forsvarssirift for Sverrer.
hvilken da Bifioppen ikke maa undstaa sig for at antage eller indvie.
En Kirkes Stifter eller lovlige Verge har altsaa — efter Forfatterens
Mening — ifolge selve Decretalerne Ret til ikke alene at fsre Tilsyn
med og bestyre denne Kirkes Ejendom, naar han kun ikke bortgiver eller
bortselger eller anvender noget as den til sin egen Nytte, — men og
saa til at udsee en Prest for den.
Overveier man — siger Forfatteren nu — hvad her er anfsrt
med Hensyn til den Sag, som verserer mellem Kongen og Gcistlighe
den, saa ville fornuftige Mcend let indsee, paa hvis Side Retten er,
og hvo som volder Christendommens Forsvildelse i Landet. De Be
skyldninger, der ere gjorte Kongen, gaa nemlig ud paa at drage fra
ham de Rettigheder, hvilke de hellige Boger selv tillcegge ham, ja dem
som ere ringere as Magt end Kongen. Og naar han vil holde paa
og see til med det, som Gud selv byder ham tilsee, og han skal b<ere An
svar for, hvis han forsommer det, saa siger man, at det er Christen
dommens Vdelceggelse, og paastaar, at Kongen vil gjere alt Landet
hedensk.
Han har imidlertid hort — siger Forfatteren fremdeles —, at
hans Modstandere ideligen anfsre som Stette for sin Sag, at Kon
gerne have givet hiin Magt fra sig og under Geistligheden. Hvad
det angaar, saa kunne alle Fornuftige indsee, at om end Kongerne
vilde give den fra sig, saa kunne de dog ikke gjere det, eftersom det
paaligger dem at svare for den for Gud. Thi for Alt hvad Gud
har henlagt under Kongedsmmet fordrer han Ansvar af dette, ligesaa
vel som af Bistopsdemmet for hvad han har henlagt til det. Men om
Kongerne havde vcrret saa uvidende, at de ei kjendte hine Bestemmel
ser, og af den Grund havde indrommet, hvad de ei maatte bortgive,
da var Breden og Synden hos den, som forlangte hvad der var mod
Guds Anordning, skjent han forud viste, at hverken hans egen Be
gjcrring eller Kongens Indrsmmelse kunde beståa med den guddom
melige Anordning og den hellige Bestemmelse. Alligevel tror han
sikkert, at Kongerne aldrig have indremmet, hvad de ei have Ret til
at indremme, men at Kongernes Indrommelser, der i sig selv kunde
vcere store nok, vare blevne udgivne for langt sterre, end de i Virke
ligheden vare.
Han kjender Landets gamle Sedvane, og den var: at Kongerne,
naar de vilde, besiikkede Prest til enhver Kirke, ligeledes valgte de
Vistovper og Abbeder og anviste Biskopperne Bistopsdemmer efter eget
Tykke uden nogetsomhelst Overlceg med Geistligheden; dengang var
der ved de fleste Bistopsstole ikke heller nogen Overflod af Geistlige
eller Chorsbredre, med hvilke Kongerne kunde overlcegge saadant.
Dette var Sedvane alt fra Christendommens Indfsrelse; saa var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
