Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 Andet Tidsrnm.
i Olaf den Helliges Dage og stedse siden lige til Kongerne Eysteins,
Sigurds og Inges, Haralds Ssnners Dage. Men da under de
res Styrelse Erkestolen blev oprettet i Norge, da bleve ogfaa Chors
brodre besiikkede ved Bistopsstolene ; og da blev den Vegjcrring gjort
til Kongerne, at de med Hensyn til Kirkebestyrelstn og Valgene vilde
lade forholdes saavidt muligt overensstemmende med hvad de hellige
Skrifter (dm canoniske Net) udviste. Dette Forlangende blev gjort
iscer af den Grund, at der dengang var tre Konger i Landet, mellem
hvilke let Uemghed kunde opstaa med Hensyn til en Biflopsstols Be
scettelse, saaledes at fiere Personer kunde blive valgte til een og samme
Stol. Nu kunde det vel vcere, at Kongerne havde gjort en eller an
den Indrommelse i denne Henseende for den Tid, da de alle vare
samstyrende og for det Tilfcrlde, at de ei vare enige om Valget, at
da nemlig vise Mcends og Geistlighedens Stemme skulde hores. Men
dog blev sikkerligen mindre indrommet, end som blev begjceret, og det
uagtet dog heri intet blev forlangt, som var imod de hellige Skrifter
eller andre Nettigheder. Det kunde jo ogsaa tjene til Vidnesbyrd om,
at Kongerne ikke frasagde sig sin Magt i noget Punkt, hvori de vare
enige, at da Inge var Enekonge efter sine Brsdres Fald og Erkebi
skop lon i Nidaros dode, saa valgte Inge sin Kapellan og Fehirde
Eystein til Erkebiskop uden at adspsrge nogen Geistlig i Throndhjem,
hverken Chorsbrodrene eller andre; ligeledes drev han Paal fra Ber
gens Bistopsstol og indsatte Nikolaus Petersssn i hans Sted.
Man har paaberaabt sig, at Konger have stadfcestet hun Ind
rsmmelse, og at pavelige Privilegier have bekrcrftet Stadfestelsen.
Dette tror han dog ganske vist er Usandhed. Men findes nogen gyl
dige Beviser herfor, da lade hans Modstandere disse fremlcrgge of
fentligen og lade deres Befiaffenhed ransages. Findes det, at saa
danne Breve ere retteligen erhvervede, og at deres Indhold i alle Hen
seender stemme med Decreterne og de hellige Love, saa bor Kongerne
den ene efter den anden overholde dem. Men ere de udvirkede imod
de hellige Loves Bestemmelser eller andre hellige Skrifter, eller med
bedragersk Sluhed eller med fordcrrvelig Begjcerlighed, da er det Ret,
at Sommelighed og Sandhed tilbagedriver Falsthed og Ussmmelighed.
Saadan — siger han — er selve de hellige Loves Forskrift, og bevi
ser derpaa ved en Mccngde Anforster af Decretalerne, at de Scerret
tigheder, som ere stridende mod Lovene, eller udvirkede paa en svigfuld
Maade og ved lsgnagtige Angivelser, ere ugyldige og magteslsse, og
ovenikjobet er den, som udvirker dem, strafstyldig.
Er det altsaa Geistligheden, som her griber ind i Kongedsmmets
Omraade og Verdighed, og den deraf selgende Uro muligen kan ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
