Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
Forsvarsskrift for Sverrer.
arte til Vranglcere og Christendommens Fordcervelse, da reiser sig
Vranglceren fra den samme Kant, hvorfra den gjennem alle Ti
der har pleiet reist sig. Thi der gives ikke mange Erempler paa,
at Vranglcere har vceret afstedkommen af Kongerne; derimod have
Kongerne ofte udryddet den Vranglcere, som Bistopper have vakt.
Herfor anfsres derpaa Kjendsgjermnger af Kirkehistorien.
Til Slutning erklcrrer Forfatteren, at han har sammensat dette
Skrift, ikke for at Geistligheden deraf skulde have nogen Skam, eller
den hellige Kirke svcekkes eller omstyrtes, — men for at de Uoplpste,
som forhen svcevede i Vildfarelse med Hensyn til de Gjenstande, som
her omhandles, kunne hente fuld Underviisning om hvorledes de ere
fastsatte ide hellige Skrifter. Hvad det angaar, der er strevet om
Indrommelser og Gaver, som Gcistligheden paastaar at vcere den
gjorte, da kan enhver nu forståa, hvorledes saadanne Indrsmmelser og
Gaver stulle udvirkes, for ikke at kjendes ugyldige. Dette have vise
Hovdinger fastsat, fordi det ikke gaar an, at enhver drager til sig af
Kongedommet, hvad han formaar med svigfulde Ranker, og siden til
egner sig det, som om det var erhvervet redeligen; Kongedsmmet
vilde paa den Maade snart blive bersvet sin Selvstcendighed." Det
uretfcerdig forkyndte Van og Interdikt, det kunde man vel frygte for
sine Synders Skyld og for den Skam, som man lider i andre Folks
Dine paa Geistlighcdens Anstiftelse; men man behsvcr ikke at frygte
nogen uretfcerdig Dom af Gud, thi han dommer ikke uden retfcerdi
gen, og hans retfcerdige Dom er enhver Mand desto ncermere til
Hjcelp, jo mere han bliver plaget af Mennestenes uretfcerdige Domme."
Sammentrcengt i muligste Korthed bliver Fremstillingens Slutnings
folge omtrent denne: — Kongedsmmet har af Gud ikke alene Myn
dighed i alle verdslige Ting men ogsaa et Overtilsyn med Kirken.
Dette Overtilsyn maa og kan Kongedommet aldrig fraskrive sig. Paa
staas saadan Frastrivelse at vcere steet, da er enten Paastanden falsk
og af den Grund ugyldig, eller hvis Frastrivelsen virkelig er fore
gaaet, da er den selv en magteslos Handling, som stridende mod
Guds egen Anordning. Naar folgelig Geistligheden, der selv ikke
opfylder sin Skyldighet», anklager og banscetter Kongen, fordi han
over det Tilsyn med Kirken, hvilket Gud har overdraget ham, saa
gaar Geistligheden ind paa Kongedsmmets hellige Omraade og for
synder sig derved mod Guds Anordning. Dens Van rammer altsaa
ikke Kongen, der i sin Fremgangsmaade er i sin gode Ret, men kom
mer over Geistligheden selv, fordi det er anvendt uden retfcerdig Grund
og tvertimod Guds Bestemmelse. — Det Hele slutter sig, som let vil
sees, paa det noieste til den Anskuelse af Kongedommets umiddelbare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
