Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
Suerrers Ded.
negte Grundscetninger, om hvis Retfcerdighed han udentvivl var over
beviist, og for hvilke han havde sat baade sit eget og saa mange tro
Tilhcengeres Liv og Velfcerd paa Spil; han havde ogsaa maattet un
derkaste sig Idmygelser, hvilke han saa ofte havde erklcrret aldrig at
ville taale. Og paa den anden Side stod Pave Innocentius 111, der
i sit hierarchiste Overmod vist nok ansaa det for sin ufravigelige Skyl
dighed ikke at give et Haarsbred efter for en Modstander, som saa
dristigen havde vovet gjennem en Rekke af Aar at byde Kirkens fryg
teligste Vaaben Trods, at foragte dens Banscettelser mod sin egen Per
son og bersve dens Interdikt over sine Undersaatter dets Virksomhet».
Innocentius maatte, for sin egen Wres, for den pavelige Hoiheds
Skyld, paastaa Sverrer ydmyget til den yderste Grcendse, hvortil en
Konges Idmygelse kunde naa, om han ogsaa kunde eller vilde ind
romme ham at beholde Kongedommet. Men disse — som det synes
fast uovervindelige — Hindringer for en Udsoning mellem det norske
Kongedomme, reprcesenteret i Sverrers Person, og den norske Kir
kes biskoppelige Myndighed, forfegtet af Innocentius 111, bortryd
dedes hastigere end man kunde vente det ved Kong Sverrers Dsd.
Indtagelsen af Baglernes Befcestning ved Tunsberg i Januar
1202 var den sidste Vaabendaad i Sverrers bevcegede Liv. Han var
endnu i sin kraftfulde Alder, ikke meer end 51 Aar gammel, men hans
legemlige Styrke var udentvivl undergravet af voldsomme Anstrengel
ser og store Bekymringer. Allerede under sit Ophold i Tunsberg blev
han syg, men lod sig dog ei derved forhindre i, saasnart muligt, at
seile til Bergen. Ombord holdt han for det meste Sengen, og saa
snart han kom til Bergen, lod han sig fsre op paa Borgen. Da han
moerkede, at Doden ncermede sig, lod han de Breve om Rigsstyrelsen
oplcese og besegle, hvilke han sendte Haakon, sin Son, der paa den
Tid var i Throndhjem, og erklcerede for alle de Tilstedeværende, at
han ingen anden Son end Haakon efterlod sig. En anden Son, Sig
urd med Tilnavnet Lavard, var nemlig dod henved to Aar i Forveien,
i 1200. Derpaa blev Prestestabet hentet fra Staden for at meddele
ham dm sidste Olie, og ingen Vanskelighet» findes at vcere gjort her
ved, sijont Kongen var i Kirkens Ban. Fsr den sidste Salvelse blev
ham meddelt, lod han sig hceve op i sit Hoiscede med de Ord, at han
der vilde vente Forbedring eller Dsden. Dor jeg her — sagde han
"- i mit Hsiscede, omgiven af mine Venner, da gaar det anderledes
end Biskop Nikolaus Arnesson venter, der har sagt, at jeg skulde
blive nedhuggen som et Bytte for Hunde og Navne. Lovet vcere Gud l
han har beskyttet mig i mange Farer for mine Fienders Vaaben."
Han blev derpaa salvet. Hans sidste Begjcering var, at man efter
hans Dod skulde lade hans Ansigt blottet, og saa lade baade hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
