- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
319

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

319
Haakon Sverrersftn tages til Norges Konge.
vikling og Vefcestelse langer ud i det 13de Aarhundrede, da den
store Gjcrring, som hiin Kamp fremkaldte i den hele Samfundsorden,
havde faaet beherig Tid til at scette sig.
Kong Haakon Tverrersson. Hans Forlig paa Kongedvmmets Begne med Kirken.
Budfiabet om Sverrers Dod blev tilligemed de Breve, han
havde strevet til sin Son, i storste Skynding bragt til Nidaros og,
for nogen anden viste det her, meddelt Haakon Sverrersson.
Denne blev derpaa strar hyldet af den tilstedeværende Hird og kort
ester, om Vaaren 1202, paa Vre-Thing af Thrsnderne tågen til Konge
over hele Norge ’ ). Sverrer havde vistnok foruden Haakon havt en
anden Son, Sigurd med Tilnavnet Lavard, der var dsd for Fade
ren i 12W ; og denne Sigurd havde igjen efterladt en Son, Guthorm,
et spedt Barn. Til ham blev imidlertid for dette Sinde intet Hen
syn taget i Kongearven, udentvivl ifolge den Grundscetning, som alle
rede havde gjort sig gjcrldende ved Haakon Magnussons Tilsidescet
telse for Olaf Kyrre og fordi Loven dengang fastsatte, at i den
private Arvegang Son udelukkede Sonnessn
Haakon havde allerede i Faderens levende Live ved flere Leilig
heder viist en Tapperhed og Besindighed, der stjcenkede ham Birkebe
nernes Tillid; derhos var han smuk, veltalende, blid, nedladende og
af gode Seder Han manglede ved Siden heraf ikke Alvor og
Strenghet», naar det gjalt om at holde sit Krigsfolk i Ave og beskytte
Venderne mod Vold og Uret fra deres Side Alt dette gjorde
ham snart venscel over hele Landet. Den Aandsdannelse og Smag
for Lcerdom, som udmcrrkede hans Fader, var ogsaa en Tilgift til
Haakons ovrige gode Egenstaber, og at han har besiddet en for den
Tid og for en verdslig Hovding ganste ualmindelig lcerd Dannelse,
derom vidner et storre bogligt Arbeide af ham, som endnu er os lev
net, nemlig den norske Bearbeidelse af den bersmte religisse Fortcrl
ling om Barlaam og losaphat, hvilken han overfsrte fra Latin
Om han end ikke fuldkommen har naaet sin Fader i übsielig Kraft —
noget hvorom man dog vanskelig af hans korte Styrelse kan demme —,
saa overgik han ham maastee igjen i dyb religios Fslelse, christelig
Mildhed og Forsonlighed. Haakon besad saaledes utvivlsomt en Ka
rakter, som netop Norges mislige Stilling fordrede hos dets Konge;
og han svigtede ikke sit Folks Haab.
Den Udsoning mellem Kongedomme og Kirke, som Sverrer for
’) kornm. 8. IX. 1, 58—60. 2) S. o. f. S. 137. 2) Norg. gl. L. I.
48, 205. 4) pu,nm. z. IX. 4, 76. °) l«’nrnm. s. IX. 64—66.
«) Barlaams ok losaphats Saga. udg. Christiania 1851. Fort. XII, XIII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free