Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 Andet Tidsrum.
telse, fandt sig bedst tjent med at gaa forsvarsviis frem, medens det
igjen samlede Krafter og befcestede sig paa det Grundlag af nye stats
retlige Anskuelser, som Sverrer havde udpeget.
Ved det afsiuttede Forlig synes man aldeles ikke at have raadfort
sig med eller engang taget noget scerligt Hensyn til Paven, og denne synes
ikke at have erholdt nogen Underretning derom, fsrend efterat Alt var
bragt i Nigtighed. Dette var ikke efter Innocentius lll’s Sind, og
man sporer tydelig i den fsrste Skrivelse fra ham til Norges Erkebi
skop og Biskopper efter Forligets Affluttelse, en Skrivelse udstedt fra
Anagnia d. 24de Januar 1204, at han felte sig stodt ved Erkebijkop
pens Frcmfcerd. Han yttrer vistnok sin Glcrde over den Forandring,
der var foregaaet i Norge ved Sverrers Dod: Vort Hjerte — siger
han — har frydet sig i Herren, og vi have, med verdig Tak til den
almcegtige Gud, felt en levende Glcede over det Klarveir, som han
har stjcenket efter Merket, over Roligheden efter Stormen. Vi have
nemlig hsrt, at Sverrer er dsd, han som voldelige» havde anmasset
sig Norges Rige, og ved hvem almmdelig Forvirring og Vdelceggelse
truede det hele Land , og at hans Son har fulgt ham i
Kongedsmmet uden at fortfare i hans Forscetter, idet han har kaldet
de Landflygtige tilbage, elsker og hcrdrer Kirken og Geistligheden og
styrer Land og Folk i fuldkommen Fred og Rolighed". Men han
yttrer derhos sin Forundring over Erkebistoppens übesindige Selvraa
dighed: at lose dem paa egen Haand, som Paven selv havde banlyst.
Vi ere forresten — siger han — ei lidet forundrede over, at Du,
Broder Erkebiskop, i din egen Übesindighed ikke har betcenkt Dig paa
at lose ham (den afdsde Sverrer eller Kong Haakon?) og hans Til
hcengere fra den Ercommunication, hvori de ved vor Myndighet» vare
bundne. Du har derved anmasset Dig hvad der ikke tilhsrte og in
genlunde tilkom Dig ; og paa Abens Viis, der efterligner Menneskets
Lader, har Du givet Dig Udseende af at ville gjore hvad Du ikke
kan eller med Nette bor gjsre ; og Du maa vide, at Du baade derved
selv er falden i en Vildfarelse, og har gjort, at de, som fremdeles
befinde sig i Van, falskeligen anste sig for loste". Han paalcegger
derfor Erkebistoppen at gjenkalde denne sin overilede Afiosning, hvilken
han da igjen senere, ifslge pavelig Bemyndigelse, kunde med
dele dem, efter modtagen edelig Forsikkring ; hvorpaa han havde at
sende nogle af dem, paa egne og de svriges Vegne, til Paven og
medgive disse sin Anbefalingsstrivelse Da dette pavelige Paamin
delsesbrev udstedtes, var imidlertid — som senere stal fortcelles — alle
rede Kong Haakon dsd, og det kunde saaledes for hans Person ingen
I) Werl. LXIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
