Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
Haakon Galins Ded. Erkebiskops Thorers Virksomhet,.
mest fortroede Mcend. Ogsaa for Anstiftelsen heraf synes en sterk
Mistanke at have hvilet paa Haakon Jarl ’).
Alle Haakons ergjerrige Bestrebelser bleve imidlertid snart stand
sede. Han overlevede ikke et Aar Forliget til Nidaros, og hans
uventede Dod i Bergen lige i Begyndelsen af 1214 gav Kong Inge
Enestyrelsen over den nordlige og vestlige Deel af Norge 2).
Af hvad allerede er fortalt sees, at Erkebiskop Thorer virksomt
greb ind i de davcerende Statsrorelser i Norge og paa en Maade,
som udentvivl maatte bidrage meget til igjen at heve Erkestolens
Magt og Anseelse. Man seer ham ial den Tid optrede i Viskop
vernes Spidse som en Mcrgler mellem de stridende Partier i Sta
ten, vist nok vesentlig i Fredens Tjeneste, men neppe uden stadigt
Sidehensyn til Kirkens verdslige Fordele. Et af verdslige Hensyn
mindre paavirket christeligt Sindelag udviste de norske Bijkopper i disse
urolige Tider ved at erklere sig med Vestemthed og Kraft imod Nord
mendenes ikke endnu ganske udsiukte Hang til Vikingetog i fremmede
Lande. Da nemlig efter Forliget til Hvitingss mellem Birkebe
ner og Bagler mange Krigshovdinger af begge Partier og meget
Krigsfolk vare komne ud af sin lcrnge tilvante og ofte ret fordeelag
tige Virksomhed, foretog flere Flokke af dem et Tog til Vesterlandene,
for der under de Stridigheder, som rasede mellem de suderoiste Kon
ger, at herje og vinde Bytte. Paa dette Tog blev megen Vold ud
ovet endogsaa mod hellige Steder. Toget gav dog ikke det glimrende
Udbytte, som Deeltagerne havde forestillet sig, da der opstod Splittelse
mellem Vikingestokkene selv indbyrdes, og flere af dem bleve flagne.
Men de, som vendte tilbage til Norge, bleve efter Hjemkomsten strengt
irettesatte af Biskopperne for sin uchristelige Adferd
Ved den Tid da Thorer tiltraadte sin Erkestol blev et nyt Kloster
af Cistercienser-Ordenen stiftet i Throndhjem, nemlig paa Tautra (nuv.
Tuttersen). Det blev grundet af Munke fra Lyse-Kloster i Bergens
Bistopsdsmme og indviet den 25de Marts 1207, rimeligviis af
Thorer
Forholdene paa Island gave ogsaa Erkebistop Thorer Anledning
til der at optrcrde i Kraft af sin Metropolitanmyndighed som Megler
ien Kirken vedrsrende Strid. De islandske Bistopper havde, som
oftere forhen antydet, gjennem hele det 12te Aarhundrede, ligesom og
saa tidligere, indtaget en saare hederlig og indstydelsesrig Stilling i
deres Fedreness Statsforholde. De havde lenge ved sin kloge og
verdige Adferd veret Stetter for den indre Fred, og da denne fra
Aarhundredets Midte var bleven rokket ved de verdslige Hsvdingers
l) Fornm. 8. IX. 204—206. 2) Foinm. s. IX. 206 f. 3) r«rnm.
s. IX. 188 f. <) Lange, Klosth, S. 373.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
