Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Andet Tidsrum.
sErgjerrighed og indbyrdes Misundelse, havde Bistopfterne holdt sig
udenfor al virksom Deeltagelse i Partikampene og kun strcrbt at mildne
disses ulykkelige Felger ved sine Advarsler og sin Mcegling. De
havde i det Hele staaet sig godt med baade Hsvdinger og Almue, og
den Agtelse de node havde bidraget til mcrgtigen at styrke Kirken. De
verdslige Hevdingers mangehaande Berorelser med Kirkestyrelsen —
en Folge af Forhold, der skreve sig lige fra Christendommcns Grund
lceggelse paa Ven — gav imidlertid Anledning til mange Misbrug,
som allerede tidligere ere paapegede, og som let kunde virke Brydnin
ger mellem den geistlige og verdslige Magt, hvis ikke Bistopperne i
Modarbeidelsen af hine Misbrug udviste tilborligt Hensyn og Maa
dehold. Dette yttrede sig forst — som allerede forhen bcrsrt —da
Biskop ThorlakThorhallessoni Skaalholt (1178—1193), an
sporet af Erkebiskop Eystein, sogte at indstrcrnke de verdslige Kirke
ejeres Raadighed over deres Kirker og sammes Gods. Thorlak maatte
give efter for Lcrgfolkets Modstand, og derved stilledes for dette Sinde
den udbrydende Storm Hans Eftermand, den for omtalte Paal
lonsssn (1195—1211), der selv stod i den nsieste Slegtstabs- og
Vensiabsforbindelse med Vens mcrgtigste verdslige Hovdinger, vogtede
sig under sin Embedstid vel for at vcekke den neddoempede Strid paa
ny. Den med begge disse siaalholtste Bistopper samtidige Bistop af
Hole, Brand Scemundsssn (1164—1201), iagttog den samme
forsigtige Fremgangsmaade som Paal og opretholdt det fredelige For
hold mellem den geistlige og verdslige Magt i Staten, stjsnt han flere
Gange med Kraft og tildeels med heldig Virkning traadte mellem de
stridende Hovdinger paa Nordlandet og paatalte begangne Voldsom
heder -).
Men en Forandring indtraadte ved Brands Dsd. Til hans Ef
termand valgtes den Iste September 12N1, efter Islands Sedvane
af Bisiopsdemmets Menighed eller rettere af Nordlandets Hovdinger med
Landets anden Biskops Raad og Samtykke, Presten Gudmund Ares
sen, en Mand af fattig og ringe Fodsel, men geistlig loerd efter den Tids
Maalestok. Han havde hidtil flakket meget om i Landet og havde
erhvervet sig et stort Ord for Hellighed og rene Seder. Gudmund
var da han valgtes 41 Aar gammel, drog til Norge og blev 1203
den 21de Februar, indviet i Nidaros af Erkebiskop Erik. Saasnart
han var kommen hjem igjen til sin Stol, begyndte han at vise megen
Selvraadighed. Han stedte Storfolket, selv dem, som mest havde
bidraget til hans Ophoielse, ved at gribe ind i deres hoevdede Ret
tigheder; og han bebyrdede Vondealmuen ved at flakke om med et
stort Folge, tildeels af Tiggere ja Ugjerningsmcend, hvilke paatoge
’) Se ovenfor S. 267. «) Am^ Joh. I, 330—335.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>