Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
Vistop Gudmund af Hole paa Island.
sig en Helligheds Maste, der behagede den i sin egen Hellighed for
gabede og dertil ganske vist noget taabelige og hoist forfengelige Bi
skop. Det kom snart til voldsomme Optrin mellem ham og enkelte
af Nordlandets mcegtigste Hsvdinger, og Biskoppen siog hensynslsst
om sig med Bansatttelser, ligesom t)an ogsaa lod sine Mcrnd forsvare
Bistopsstolens Ret med Vaaben. Slagsmaal mellem Biskoppens Folk
og Tiggerfslge paa den ene Side og hans Modstandere paa den an
den blev Dagens Orden, og Drab og Voldsomheder den naturlige
Fslge. Nordlandets mcegtigste Hovding, Kolbein Tumesssn, en af
Bistoppernes Uvenner, tilsatte endog i 1208 Livet i en af disse Kampe.
Uvillien hos den bedre Dccl af Nordlcendingcrne mod Bistoppen var
i Grunden saa stor, at Striden snart vilde have vceret afgjort til
hans Modstanderes Fordeel, hvis der ikke under de raadende Parti
uroligheder altid havde vceret enkelte Hovdinger, der fandt det gavn
ligt for sin egen Sag at tåge sig af den ufornuftige Hellige og op
retholde ham, stjsnt de selv ikke kunde billige hans Paastand, at geist
lige Personer endog i ganske verdslige Sager skulde vcere unddragne
den verdslige Dommermyndighed.
Da Rygtet om disse blodige og forargelige Optrin naaede til
Norge, kunde Erkebiskop Thorer ikke andet end indstride med sin Myn
dighed. Efter at han fsrst forgjceves havde segt at stille til Rette
mcllem de Stridende ved Skrivelser, udfcerdigede han i Aaret 1212
et Brev til Island, hvori han stevnede 8 af Landets Storhovdinger,
der havde optraadt i Striden deels mod deels med Biskop Gudmund,
til sig i Norge, hvor da ogsaa Bistoppen skulde indfinde sig, og den
hele Sag underkastes Erkebistoppens Undersogelse og Dom. Det
som er svet mod Biskop Gudmund — yttrer Erkebistoppen — er mod
alle Guds Love, hvis det forholder sig saa som mange sige, at Lceg
mcend have fordsmt ham — da dog ingen har Ret til at dsmme ham
uden Paven, og vi paa Pavens Vegne —, og han er afsat fra sit
Embede, og nogle af hans Mcend og Prester drcebte" ’). Denne Stev
ning havde til Folge, at virkelig tyende af Gudnmnds fornemste Mod
standere indfandt sig i Norge i 1213; Gudmund selv derimod kunde
fsrst komme i 1214. Sagen kom imidlertid ikke til nogen Afgjorelse
paa Grund af Erkcbistoppens i samme Aar indtrufne Dod.
Et Par Viskopsstifter indtraf i den norske Kirke, under Thorers
Styrelse, hvilke ikke ovenfor ere bersrte. I 1209 dsde Gronlands
Biskop lon Sverre r s fost re og havde til Eftermand en vis Helge,
der dog ikke for i 1212 kom til sin Stol 2). Biskop Paal lons
ssnafSkaalholt dode i 1211 den 29de November. Den til
») Brevet paa Norsi i Sturlunga S. h. 4 c.B (I. 2. S. 44); Finn Joh. I. 255 —
257. ’) Se ovenfor S. 264; Isl. Ann. 86, 90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
