Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
Haakon Haakonsftn tages til Norges Konge.
Biskop Haavard og flere Geistlige aabent erklcerede sig for Haakons
Ret til Kongedsmmet: thi hans LEt havde stedst raadet for Norge
Mand efter Mand".
Haakons Sag havde saaledes allerede taget en meget god Ven
ding, da Vrething paa bestemt Tid traadte talrigt sammen. Blandt
Thingmcendene synes ingen Tvivl at have raadet med Hensyn til Haa
kons Net, og hans Antagelse til Konge kunde saaledes nu forud reg
nes for afgjort. Alligevel greb Modstanderne til et sidste Middel for
at hindre eller udscette den. Det var gammel Skik, at paa den Dag
en Konge skulde tages paa Vrething blev St. Olafs Skrin udbaaret
paa Thinget, for at den antagne Konge paa denne Helligdom kunde
aflcegge sin Konge-Ed. Nu lode Chorsbrsdrene Skrinet indlcrse, og
da de Mcend kom, som skulde hente det til Thinget, fandt de Kirken
stcengt og msdte’derhos den Trudsel fra Chorsbrsdrene, at’ hver den
skulde verre i Van, som vovede at opbryde Kirken eller udbcrre Skrinet.
Al Vold blev fra Thingets Side klogeligen undgaaet. Men man gav lige
fuldt Haakon Haakonsson Kongenavn efter gammel Skik ved en tilste
deværende Bonde, og tildsmte ham Land og Thegner (Undersaatter),
med den Erkloering, at Thronderne tilsagde ham Lpdighed og under
saatlig Skyldighed (I^i^k^ldg, hp^nzk^lsi») ligesaa fuldstoendigen, som
om baade Kongen havde svoret Venderne Ed, og de ham. Dagen
efter assagde Hirden paa en Hirdstevne sin Ed til Haakon som Konge
og til Skule som Jarl, og modtog af dem de Navnbsder (Embeds
stillinger), som hver havde havt af Kong Inge.
Haakon Haakonsssn var saaledes Norges lovlige Konge, og
ved hans Antagelse var den gamle Kongearvefolge hcevdet netop i den
Stund, da den efter tangere Baklen stod Fare for ganske at opgivcs
og levne Pladsen for en ny, af Geistligheden begunstiget og fra fsrst
af anlagt til Hierarchiets Fordeel. Strar efter fore Kongen og Jar
len til Vergen. Her havde imidlertid Chorsbrsdrene i Nidaros ved
Breve strcebt at ophidse Biskop Haavard og Domkapitelet mod Kon
gen, og det havde lykkets dem at vcekke nogen Vaklen hos den ber
genske Geistlighed ved Trudsel om Erkebistopvens Vrede. Men da
Kongen selv ankom til Byen, lod Geistligheden al Betcrnkelighed fare,
erklcerede sig aabenlydt for ham og modtog ham med de stsrste Hcr
dersbeviisninger. Paa det i Bergen afholdte Gulathing blev Kong
Haakon uden Indsigelse antagen af alle Gulathingsmcendene. Skule
Jarl saa nu nok, at hans Udsigter med Hensyn til Kongedsmmet, i
det mindste for Dieblikket, vare tilintetgjorte, og han maatte nsics med
at nytte sine Rcenker til at udstrcekke sit Omraade som Jarl saa vidt
som muligt. Sin fsrste Fordring paa Halvdelen af det hele Rige
lykkedes det ham ikke at drive igjennem; men han erholdt alligevel en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
